ArtiklerBørn & Familie

Nisser i november!

Julen begynder i november. I Netto, i tilbudsaviserne og i budgettet. Og teatrene spiller juleforestillinger fra november.

Men det kan være svært at komme i julehumør i årets tristeste måned. Det er en sag for Teaterbilletter!
Vi har taget udfordringen op, og kigget grundigt i medarbejderstaben efter redaktionens mest jule-påvirkelige reporter. En journalist, som redaktøren kan sende til Ishøj Teater udenfor København, hvor de i november spiller forestillingen ’Den store Julemandsprøve’. Dén prøve skal reporteren bestå! Valget falder på redaktionens yngste, 5 årige Kaj, ud fra ræsonnementet om, at han må have lettest ved at komme i julehumør. Han er jo et barn.

Men som de fleste sekulariserede danske børn, er Kaj skeptisk overfor julemandens eksistens. Han ved nemlig godt, at gaverne kommer fra hans mor og far, at julemandens kane flyver på batterier og at det bedst kan betale sig at købe julegaverne på januarudsalget. Alligevel tændes der en lille gnist af et håb i Kajs femårige krop: måske kan han komme til at mærke julen helt ind i knoglerne igen, ligesom dengang, han var tre år? Kaj sætter kursen mod Ishøj.

Rimelig julet
Udenfor teatret småregner det, og Kaj kigger ind gennem vinduerne. Indenfor ser der lunt og rart ud. ”Egentligt ganske julet”, tænker Kaj, med et glimt af optimisme. Indenfor møder Kaj to nisser. De vil ikke sige deres rigtige navne, men kalder sig ”Lys” og ”Stjerne”. Den slags dæknavne er Kaj vant til fra børnehaven, hvor alle pædagogerne hedder ”Lone”. De slår sig ned på scenen, omgivet af juletræ, bøger og med ting og sager hængende ned fra loftet. Den ene nisse giver Kaj en nissehue på, og den anden byder ham en kage. ”De lægger godt ud”, tænker Kaj, og vurderer, at det nok er bedst at begynde interviewet med at afvise alle potentielt, politiske ukorrekte kritikpunkter, så han spørger: ”Skal man være en bestemt alder eller køn for at blive en rigtig nisse og bestå Julemandsprøven?” Nisserne forsikrer Kaj om, at man kan være ”en nisse lige meget om man er en dreng eller en pige, og at en nisse kan blive rigtig gammel”. Kaj kigger i sin notesblok og går videre: Ham Julemanden – skal man tro på ham for at kunne bestå Julemandsprøven? ”Det tror jeg altså man skal”, siger Lys tøvende. ”Ja, men alle nisser i verden ved godt at Julemanden findes”, tilføjer Stjerne. ”Tror du på Julemanden?” spørger nisserne Kaj. ”Ja, han kommer på besøg i min børnehave hvert år. Så skal man bare stikke hånden frem, så får man slik”, svarer Kaj. Han spørger også til, om man skal kunne lide risengrød. Nisserne siger, at bare man kan lide kanelsukker er det ok.

Sukker er sagen
Kaj synes det går godt. Indtil videre skal man bare kunne lide sukker, for at blive en rigtig nisse og komme i julestemning i november. Så han tager et drastisk skridt og spørger til de tre prøver, som hans redaktør har sagt han skal bestå, for at nissetitlen er inden for rækkevidde.

Prøve nr. 1: Flet et julehjerte.
”Det kan jeg bare ikke”, siger Kaj. ”Det kan jeg lære dig”, siger Stjerne”, ”jeg er vildt god til at flette julehjerter. Se godt efter: Først klipper man dobbelt, og så klipper man rundt, og så laver man buen, så den halvdel bliver rund, for man skal jo flette det sammen. Og så når man har lavet den ene, så kan man bruge den som skabelon til den anden. Og hvis man har en blyant, kan man jo tegne, men nu klipper jeg bare. Og så, inden man vender dem om, så kan man klippe rundt i kanten så de bliver ens, og mens de stadig ligger ovenpå hinanden, så klipper man striber op i dem. Og så skal man flette dem sammen, det er det svære, så følger vi den ene, den som er guld, og så fletter den ind under den første, og så fletter vi den anden, den grønne, hen over guldet, og sådan bliver man bare ved.” Kaj har kigget godt efter. Og han forstår ingenting. Men hans mor har lært ham, at man kommer længst her i livet ved at være anerkendende og tale girafsprog, så han holder julehjertet op og siger højt og tydeligt: ”Det er vel nok et flot hjerte!”. Det virker nisserne glade for, og begynder om tale om den næste prøve.

Prøve nr. 2: Føl dig godt tilpas i nissetøj
”Jeg kan ikke lide at gå med julemandsskæg”, siger Kaj. ”Jeg får en masse hår ind i munden. Og mine grå nissebukser kradser.” ”Det er bare en vane at gå i nissetøj”, siger nisserne. ”Ja, prøv at mærk hvor bløde mine nissesokker er”, siger Lys og stikker et par festligt stribede sokker op i hovedet på Kaj. ”Hvad med dem, som kommer fra Rhodos eller Tanzania?”, spørger Kaj, ”skal de også gå med skæg og kradsebukser?”. ”Der er faktisk nisser over hele verdenen,” forklarer nisserne, ”men på Rhodos eller i Tanzania har de mindre tøj på, der går de med nisse-kini”. Det svar beroliger Kaj; hvis han får pengene tilbage for alle sine gaver, har han sikkert nok til en flybillet ned i varmen, hvor nissetøjet er mindre. Prøven er klaret. Men den sidste og sværeste prøve venter foran ham. Hans far siger, at han kan selv, men det er næsten mere uoverskueligt, end snart at skulle i skole:

Prøve nr. 3: Pak julegaver ind selv
”Helt umuligt”, siger Kaj. ”Og det sværeste er at folde dem i siderne”. Stjerne: ”Det kan vi lære dig! Vi pakker fløjen ind!” Lys: ”Ja, vi pakker fløjten ind.” Stjerne: ”Og så lærer vi dig et nissetrick.” ”Et nissetrick?”, spørger Kaj, og tænker, at endeligt sker der noget. ”Ja, det er et stykke tape”, forklarer nisserne i kor og sætter et stykke tape i den ene ende af den snart indpakkede fløjte. ”Ok, så prøver jeg den anden ende”, siger Kaj og lægger sig på knæ med tapen. Og mirakel! Tapen sidder fast, og holder fast på papiret i enden af fløjten. Den er indpakket. Han klarede den! Nisserne ser tilfredse ud. Men det gør de på den anden side altid.

Afgørelsens time
Kaj føler at det endnu er uafgjort, om han har bestået eller er dumpet. Så han spørger nisserne ligeud: ”Tror I, jeg består Julemandsprøven og bliver Julemandens hjælper på hans værksted?” ”Vil du gerne?”, spørger nisserne. ”Ja, for så kan jeg give gaver til børnene og gøre dem glade”, siger Kaj, som føler sig så mærkeligt opstemt, her midt i det hyggelige teater med alle kagerne, nisserne, juletræet, julepynten og med nisseskægget i munden. ”Tillykke! Du har bestået!”, råber begge nisser begejstret”. ”Tak!”, råber Kaj overvældet ”Jeg er en nisse på 214 år.” Kaj mærker, at han blevet en ægte nisse. Han kigger ned af sig selv, og ser at hans mørkeblå jakkesæt er blevet forvandlet til en rød nissejakke, et bælte af reb og grå bukser. Han mærker en sær varme strømme igennem sin krop, en udefinerbar glæde og forventning. En magisk fornemmelse – som jul i november.

Jul i november
Udenfor teatret står et juletræ. Det ser lidt mærkeligt ud, lidt for grønt, lidt for skinnende, med en lidt for perfekt fordeling af nålene på grenene. Kaj mærker tænksomt på en gren, indtil det går op for ham, at træet er af plastik. ”Så meget for julestemning i november”, mumler Kaj for sig selv, mens han trasker gennem støvregnen mod Ishøj Station med habitjakken trukket godt op i nakken.