ArtiklerUnge & Voksne

Julie Steincke: Rollen som den slemme pige er altid den sjovest

I Det Ny Teaters foyer hersker der ro. Her er ingen flagrende dansere, der udfører strækøvelser, sangere, der går hvileløst omkring og varmer stemmen op, eller skuespillere, der diskuterer hvor de skal gå og stå. Rummet er tomt, for mennesker, men fyldt af teater.

Interiøret i teatret består af gammelrosa vægge, draperede gardiner med kvaster og guldsnore, gigantiske lysekroner, guldbelagt styk i loftet og på væggene spejle med guldrammer for at fuldende indtrykket af fordums elegance.

Foyeren er desuden, i mangel af værkstedsplads i det 105 år gamle hus, taget i brug som scenografisk værksted. Spredt omkring i interiøret ligger der sorte teaterlamper med meterlange ledninger, der snor sig hen over brune marmorgulve, brugte kaffekopper og rester af afdækningspap, og midt i det hele et klapbord med to symaskiner og tilhørende obligatoriske stofrester. Her skabes der. Og så er skuespiller og sangerinde Julie Steincke lige trådt ind ad døren. I romantisk laset kostume med kjole og make-up, ”men jeg har altså taget parykken af”, siger hun.

Drømmen om kærligheden
musicalen ’Jekyll & Hyde’ spiller Julie Steincke den prostituerede Lucy, der forelsker sig i Dr. Jekyll. Lucy er en professionel, der lever af at illudere kærlighed, og som på bedste romantiske vis ender med at overgive sig til kærligheden. ”Lucy har den samme drøm som vi andre har om at finde kærligheden, måske blive mor og at blive set som et helt menneske”, fortæller Julie Steincke. ”Selvom Lucy kommer fra fattige kår og hendes drømme er urealistiske, mister hun aldrig håbet. Det synes jeg er det stærkeste ved historien – at hun tør tro på, at hun kan få en anden tilværelse”.

Talte som dronningen
Samtalen kredser frem om tilbage om kærlighed. Om kærlighed på scenen, om kærlighed i det virkelige liv, om danske kvinder versus engelske kvinder, for Julie Steincke er opvokset i London – ”jeg talte et formfuldendt dansk som Dronning Margrethe, da jeg flyttede tilbage til Danmark” – og om pæne piger og slemme piger. Steinckes tidligere roller i bl.a. musicalerne ’Billy Elliot’, ’Crazy for you’ og ’The Producers’ har været langt mere stuerene end den kommende rolle som prostitueret. Hvordan er hun gået til den opgave?

”Som forberedelse til rollen som Lucy har jeg set en del dokumentarfilm om danske prostituerede. Kvinder generelt, og danske kvinder specifikt, har altid fascineret mig, for danske kvinder er nogle ’tough cookies’. Rollen som den slemme pige er altid den sjoveste, for der er så mange regler for pæne piger – det kan være en sjov udfordring på scenen, men da jeg voksede op i England blev vi slået i skolen og lærerne gik meget op i, at vi ikke havde albuerne op på bordet. Jeg er selv blevet opdraget til at være en pæn pige”.

Skandinaviske kvinder udlever deres sexfantasier
Julie Steincke er glad for at Det Ny Teater vover pelsen, og lader hendes karakter have kant. ”Jeg har en Fifty Shades of Grey-scene (bogen ’Fifty Shades of Grey’ fra 2011 af forfatteren E.L. James beskriver et sadomasochistisk forhold mellem en ung kvinde og hendes chef, red.), hvor jeg er bundet til en seng med reb – den bog fik mange kvinder verden over til at indrømme at de også have en seksualitet. Her i Skandinavien er vi gode til at udleve vores fantasier, jeg har lært meget af at flytte hertil fra England. Herhjemme tør vi give slip.”

Forelskede sig på scenen
Vi taler om hvorvidt Julie Steincke kan genkende sig selv i sin karakter og hvilke midler den argentinsk-fødte instruktør Daniel Bohr (også kendt for sin opsætning af ’Evita’, red.) har taget i brug, for at skabe forståelse for deres karakter hos skuespillerne. Julie Steince forklarer hans tilgang til ’Jekyll & Hyde’:

”Historien er iscenesat i en galeanstalt. Undervejs i prøveprocessen har vi talt meget om den maske vi mennesker bærer – det har hjulpet mig til at gå ind i karakteren Lucy, at gå under hendes maske. Hun vågner hver morgen og har det dårligt, hun har ondt i sin krop for hun har brugt den fysisk hårdt. At lave denne her musical er som at være på en boot camp; det er fysisk hårdt, og ligesom Lucy har jeg også morgener, hvor jeg vågner og bare føler mig gennembanket. Men det er så også hvad vi har til fælles; jeg håber ikke på et bedre liv ligesom Lucy gør, jeg håber på et rigere liv, og til forskel fra Lucy forelsker jeg mig ikke i Dr. Jekyll/Mr. Hyde (spillet af Tomas Ambt Kofod, red.). Der er mange der forelsker sig på scenen i teaterverdenen, og det gjorde jeg også da jeg var yngre, fordi man er så intim i så lange perioder. Jeg kan sagtens blive fascineret af en mand, men jeg er nået en alder, jeg fylder snart 40, hvor jeg kan adskille det jeg spiller fra den jeg er.

I øvrigt søger jeg ikke en mand, der laver det samme som mig; ’to many egos in one room’!”.