BlogUnge & Voksne

Et hus på sand og håb, Teater Får302

I Toldbodgade 6 ligger det lille skæve teater, Teater Får302. Tidligere i selvsamme bygning har der boet en tryllekunstner, en damefrisør, en mand fra Ungarn og en usikker yuppie-fyr med en smart cykel.

– I hvert fald hvis man spørger den svenske dramatiker Lucas Svensson, der har skrevet Et hus på sand og håb specielt til Teater Får302 i anledningen af teatrets 30-års jubilæum. Forestillingen med den poetiske titel er et skæbnespil om disse mennesker og alle dem, der har boet og levet i Toldbodgade i Nyhavn. Men forestillingen løfter sig fra det nære og breder sig ud til noget større: til København, kærligheden og krigene, hele nationen og de historiske begivenheder, der har formet os gennem tiden. Fire skuespillere klædt i hvide kitler giver liv til et hav af karismatiske karakterer og benytter en 15 meter lang tavle som medspillende rekvisit. Her noteres årstal, opremses navne og tegnes huse, dametasker og kønshår – og her foldes de sidste 100 års Danmarkshistorie ud for øjnene af os.

“Timing” er det første ord, der rammer mig, når jeg tænker på Et hus på sand og håb. Forestillingen består af fragmenterede historier og små brudstykker af samtaler og fortællinger, og hvis et så abrupt univers skal fungere, skal timingen sidde lige i skabet – og det gjorde den. Forestillingens forskellige elementer, der også tæller musik, lys, rekvisitter og lydeffekter, er nøje sammensat og tilrettelagt, og skuespillerne leverer en flydende ping-pong-dialog, hvor de skiftevis agerer historiefortællere og spiller en egentlig rolle.

SE OGSÅ: “2 kendte kvinder om at miste den man elsker”.

Birgitte Prins, Mette K. Madsen, Jesper Hyldegaard og Charlotte E. Munksgaard fortjener stor cadeau for deres nøjagtige samspil og måde at komplementere hinanden på. De hopper legende let ind og ud af de forskellige roller, skifter brat fra det komiske til det alvorlige, interagerer med publikum og serverer begivenhederne right in your face. For vi sidder bogstaveligt talt helt oppe i ansigtet på skuespillerne. Teater FÅR302s scenerum er vendt 90 grader, så scenen nu er aflang og væggene beklædt med den 15 meter lange tavle, som gang på gang danner rammen om den tidsperiodiske fortælling.

Min nysgerrighed vækkes straks omkring disse tilsyneladende helt almindelige mennesker, og jeg drages af, hvad deres liv byder på af op- og nedture. Det første møde med det store persongalleri kan synes overvældende og rodet, men langsomt vikles historierne sammen, karaktererne mødes på kryds og tværs, og man suges helt ind i de konflikter og succeser, de oplever. Den collagelignende tekst skaber et spændende flow i en ellers lang forestilling. Stykket varer tre timer inkl. pause, hvilket umiddelbart kan lyde som … ja, lang tid. Det er det også, men samtidig kræver en sådan civilisationshistorie også tidsmæssig plads til at folde sig ud.

Da vi forlader lokalet, er det med en følelse af at have fået et autentisk kig ind i historien. Jeg har lyst til at vide mere om disse mennesker og sidder kun tilbage med spørgsmålet, om de virkelig fandtes?

Af Trine Berg
24 år. Læser film- og medievidenskab og har været pjattet med teater siden jeg som 4-årig så Eventyrteaterets udgave af Svinedrengen. Jeg kan godt lide abstrakt og gakket teater, og er det spicet op med musik eller sang, er det bare icing on my cake! Dog kan musicals godt kamme lidt over, og jeg står af, hvis skuespil bliver for teatralsk. I min egen (prægtige) teater-karriere har jeg primært spillet mor-roller eller den forvirrede kanin fra Alice i Eventyrland, så nu befinder jeg mig blandt publikum, når tæppet går fra. Kan jeg kombinere en teateroplevelse med en efterfølgende tur i baren, har det bare været den perfekte aften!