Peter Byrholt Nielsen, lærer & teaterspotterBørn & Familie

Anemonen, Når du ser et stjerneskud

Køb:

Scenografien må være et svendestykke i træ for scenografer. Scenograf Niels Secker har bygget en baggård som de så ud på det gamle Vesterbro!

– med lokum, tørresnor og et skilt med ordene: Leg, boldspil og især børn nede i gården er strengt forbudt! Der er heller ingen børn i denne baggård. Bare en træt kat, en ung studerende ungkarl, en gammel nisse og så den obligatoriske sure gamle vicevært, som MC Einar rappede om i hittet ‘Det’ jul det’ cool fra 1988.

Værelse til leje

Men en skønne dag kommer et frisk pust ind gennem porten. En ung boligsøgende kvinde med stor kærlighed til dyr lejer sig ind i ejendommens ledige værelse, hvis eneste kvalitet er en tårnhøj husleje – og dog, der er rindende vand – ned ad væggen.

Der skal fødes et barn
Ja, kvinden som søger ly i ‘stalden’ er selvfølgelig frugtsommelig, eller som det hedder i dag gravid; og det stod der jo tydeligt med småt i lejekontrakten: Børn er strengt forbudt. Og lige så selvfølgelig opdager viceværten maven, der er på samme størrelse som hans ølvom. Hun bliver sat på gaden og nu er der lagt brænde i kakkelovnen, så både katten. nissen og den unge mand kan komme i spil. Et baggårdseventer venter.

En god anledning til ejendomseftersyn
‘Når du ser et stjerneskud’ er en af de klassiske decemberforestillinger der snart kan fejre 25 år. Det er dygtige Jan Mogensen, forfatter til Bamsebøgerne, der har skrevet den søde historie og jubilæet i  2019 kunne være en fin anledning til at kigge stykket efter i sømmen og foretage lidt reparationer i ‘baggården’. For eksempel er Englenes rolle i stykket er en gåde for mig; hvad er deres mission ud over at sprede den smukke stråleglans? – og endeligt ville nogle nye sange være en skøn jubilæumsgave til forestillingen.

Køb:
Af Peter Byrholt Nielsen, lærer & teaterspotter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.

Børn fra 4 år vil elske juleeventyret

Om stjerneskuddet, Nissen og julemiraklerne.
Læs mere og køb billetten