BlogBørn & Familie

Anemonen, Tandfeen

Har du set Tandfeen? Alle børn og deres voksne kender Tandfeen og ved, at det drejer sig om at lægge en mælketand under hovedpinden, at sove på den og vågne op til en mønt under hovedpuden næste morgen.

Men hvordan ser hun ud, Tandfeen, er det en han, eller måske et helt tredje køn?

En helt vidunderlig drengedukke
Dukker i menneskestørrelse har fået en stor plads i teatret og dukkeførere samt skuespillere har fået erfaring i at give dukkerne liv, så publikum ‘tror på’ og opfatter dem som levende medspillere. Dukken Anton er en lille gavtyv med lang hår. Han har en kærlig familie med far, mor og lune hjemmebagte boller lørdag morgen, og fornylig en lillesøster som holder familien vågen hele natten. Det synes Anton er træls og ødelægger familiehyggen.

Tand tak
Feer hører eventyret til, på engelsk hedder de fairies og historier om dem kaldes fairytales, på dansk: eventyr. Efter sigende dukker Tandfeen op først i 1900 tallet og beskrives i en børnebog fra 1927. Teater Patraskets Tandfe overrasker nok de fleste børn og voksne – sådan havde vi ikke lige set den komme – men ok, det her er også morsomt teater. 

Bytte bytte købmand
Vi får jo kun Tandfeen at se fordi Anton holder sig vågen den nat, hvor tanden ligger under hovedpuden. Og hvad skal Tandfeen egentlig bruge alle de mælketænder til, og kan man handle med Tandfeen om andet end sin mælketand – kan Tandfeen skaffe dig af med en nattehylende lillesøster?

Musik og sjov skal der til – og en lille smule uhygge
De tre herrer, Kristian Dinesen, Bastian Popp og Dirck Backer, under kyndig instruktion af Maria Myrgaard, går smidigt ind og ud af rollerne som far, mor og Anton med musik, drama og stor humor i deres iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons børnebog; Hvidt & Blidt & Kridt. Det er det helt fine ved forestillingen; at man kan genopleve historien som godnatlæsning.

Har du set Tandfeen? Ellers så skynd jer i teatret! 5 – 10 år og nåer ja, deres søde voksne.

Sponsoreret af Teaterbilletter.

Af Peter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.