ArtiklerUnge & Voksne

Bliv klog på ballet

Vil du vide noget mere om ballet og de danske ballettraditioner – eller høre mere om livet som verdensberømt balletdanser? Så får du her 5 dybdegående og inspirerende dokumentarfilm:

Lær om den danske ballettradition
Se dokumentaren Bournonville (DR) om ballettens mester August Bournonville. Bournonville er et centralt navn i dansk ballethistorie, og Den Kongelige Ballets internationale ry skyldes først og fremmest det repertoire han efterlod, og som har været danset siden dengang. Se dokumentaren her

Kom med bag kulissen i Paris
Se dokumentarfilmen La Danse (Filmstriben), der går bag kulisserne på Pariseroperaens ballet. Her hersker et strengt hierarki, hvor træning går forud for alt andet, syerskerne presses til det yderste og hele kompagniet styres af en benhård ledelse. Se La Danse her 

En dansehyldest til Pina Bausch
I dokumentarfilmen Pina (Filmstriben) kan du blive betaget af danse af den tyske koreograf Pina Bausch (1940-2009) udført af hendes dansetrup Tanztheater Wuppertal. Se dokumentaren her 

Kom tæt på en verdensberømt balletdanser
I dokumentaren Nini (Filmstriben), fortæller den tidligere verdensberømte balletdanser Nini Theilade (f. 1915) om sit liv og sin karriere, der bl.a. har været præget af en altdominerende mor, dans på store scener rundt om i verden samt balletundervisning. Samtidig følger man med i opsætningen af hendes ballet “Stormen”. Se dokumentaren her 

Et intimt portræt
Dokumentarfilmen Dancer (Filmstriben) viser et intimt portræt af den ukrainske balletdanser Sergej Polunin (f. 1989) gennem flere interviews med ham selv, hans familie, venner og kollegaer, samt stribevis af klip fra hans optrædener på scenen. Se Dancer her