ArtiklerUnge & Voksne

Gratis events under CPH Opera Festival 2019

Din guide til uforglemmelige og gratis operaoplevelser!

CPH Opera Festival fylder 10 år denne sommer! Det fejres med et brag af et operaprogram, fyldt med original opera, nyfortolkende opera, gammelkendt opera og hengemt opera. Men også en masse gratis opera og sjove events. Vi guider dig til alle de forskellige gratis oplevelser her.

Den store åbning: Rusalka  – d. 1. august kl. 18.30
Kom til den 10års fødselsdag i Kødbyen og oplev den eventyrlige opera Rusalka, hvis historie bygger på H.C. Andersens eventyr om den Lille Havfrue. Operaen fremføres af et internationalt toporkester.

Morgenyoga – d. 4. august kl. 10-11 
Tag ud på Reffen og få en god start på dagen med en omgang meditativ yoga til live klassisk musik. Du kan selv medbringe din egen yogamåtte eller leje en på stedet.

8 Songs for a Mad King – d. 4. august kl. 14 og 16.30
Tag forbi uKirken på Vesterbro og oplev et nyskabende take på operaen ‘8 Songs for a Mad King’. En opera om en konge, som vil lære fuglene at synge. En tilsyneladende simpel mission, men snart havner kongen i en eksistentiel tvivl, som forankres i ensomhed, længsel og vanvid.

Koncert med Brit-Tone Müllertz – d. 5. august kl. 17.00 
Oplev årets operatalent Brit-Tone Müllertz til en fantastisk koncert i Børssalen. Brit-Tone Müllertz har en lang karriere i udlandet bag sig, og har specielt arbejdet med Wagners repertoire.

Morgensang – d. 5., 6., 7. og 8. august kl. 9.00 
Vil du have en hyggelig morgen oplevelse? Så tag ind forbi Wilhelm Scenen ved Torvehallerne og syng dagen igang med fællessang.

Ord om opera – d. 5., 6., 7. og 8. august kl. 10.30
Kom til forskellige debatter omkring tankerne bag en forestilling. Moderator Mathias Hammer inviterer i løbet af festivalen forskellige gæster ind til en snak om opera og dets aktualitet. Gæsterne vil blive afsløret i slutningen af juni.

Afslutningskoncert af Gregroy Lamar – d. 6. august kl. 15.00
Du kan se afslutningen af Gregroy Lamars Mesterklasse på Wilhelm Scenen ved Torvehallerne. Oplev en kraftfuld afslutningskoncert med udvalgte sangere.

Tour de Bohème – d. 9. og 10. august 
Oplev en opførelse af La Bohème i byrummet. Det sker forskellige steder i byen, og publikum opfordres til at cykle mellem de forskellige visninger. Tag ud og få en helt unik og anderledes operaoplevelse.

Operacyklen hit’n run – hele festivalperioden
Operacyklen vil dukke op forskellige steder i bybilledet under festivalperioden. Operacyklen er læsset med et akkordeon, en akkordeonsit og to udklædte sangere, som er klar på at give dig en helt særlig operaoplevelse. Flere informationer offentliggøres frem mod festivalen.

Hvis du er interesseret i at opleve endnu mere opera, kan du finde programmet over alle operaforestillinger her.