ArtiklerUnge & Voksne

Komedier på teatrene

Er du vild med at få et godt grin? Så skal du se en af efterårets aktuelle komedier 

Komedien som genre stammer helt tilbage fra det græske teater i antikken og lever stadig på teatrene i mere moderne former. I gængs sprogbrug er en komedie en forestilling, der sigter mod at fremkalde latter og har en lykkelig slutning. Men idag findes der mange forskellige genrer indenfor komedien.

Den folkelige komedie
Folkekomedien kom til danmark i 1800-tallet, og er i dag en af publikums favoritter, når den engang imellem opsættes på teatrene. Folkekomedien kan kort defineres som en bredt anlagt komedie, som arbejder med den muntre udtryksform og komiske, hverdagslige karakterer, der genkendes fra hverdagen for publikum.

I dette efterår kan du opleve den folkelige (og romantiske) komedie “The clean house” på Krudttønden. Forestillingen fremviser fire karakterers forhold til kærlighed, tab og forandringer.

Den tragikomiske komedie
Denne genre sammenblander tragisk og komisk. Det vil sige at tragikomedien enten er det tragiske dominerer, men ende lykkeligt eller lade komedien dominerer, men ende tragisk. Genren kendes fra spanske renæssancedramaer, men ses også på scenen dette efterår.

Hvis du vil opleve en tankevækkende, grotesk og tragikomisk komedie, så skal du se “AMERIKA” på Nørrebro Teater. Forestillingen er baseret på Franz Kafkas tankevækkende og groteske roman Amerika, der handler om længslen efter at skabe sig et nyt liv i et fremmed land.

Den absurde komedie 
I midten 1900-tallet skete der en fornyelse af komedien, da det absurde teater ankom til danmark. Ordet absurd betyder blandt andet fordrejet og meningsløst, hvilket også er ord der kan bruges til at beskrive det absurde teatrets udtryksform. Den absurde komedie udtrykker meningsløsheden, der kan opfattes med verden og livet gennem et humoristisk udtryk.

Vil du opleve en en absurd komedie, så sving forbi Teater V i Valby. De har nemlig forestilling “John Lennon er død”, som er et absurd syretrip af en komedie om livet i en stripklubversion af skærsilden.

Den satiriske komedie
Den satiriske komedie er bedre kendt som sædekomedien, som var populært i 1700-1800’tallets danmark. En sædekomedie er typisk opbygget som en dialog, der satiriserer over adfærdsformer. Det vil også sige, at den kaster et humoristisk, skarpt og øjenåbende blik på det samfund, vi lever i.

Hvis du ønsker at opleve en satirisk komedie, så skal du tage forbi Bremen dette efterår. De viser forestillingen “det store fede gennembrud” af satiregruppen Magt.  En forestilling gennemsyret af politisk satire, skæve indfald og stor musikalitet.