ArtiklerUnge & Voksne

Teateroplevelser gennem podcasts og e-bøger

Alle teatre i Danmark er lukkede. Men bare rolig, du kan stadig få stillet dit teaterbehov hjemme i stuen med podcasts og e-bøger. 

Mens du venter på at du igen kan gå i teatret, har vi samlet en guide til dig med gode e-bøger og forskellige teater-podcasts!

Lyt til en podcast
Lyt til teaterfortællinger, live radiodrama eller høre nyt om musicals. Her er et lille udpluk af forskellige podcasts.

Sounds of musical
I DR P2-podcasten Sounds of Musical kan du sammen med Silas Holst og Stine Rosengren, lytte til de bedste numre fra musicals før og nu. I de forskellige episoder af podcasten får du musicaltips, hører de kendte klassiker og kommer bag om kunstnerne og musicalproduktionerne. Lyt til Sounds of Musical på DR’s hjemmeside her. Du kan også finde alle episoder på alle de gængse steder du hører podcasts, fx. iTunes.

Mungo park lyt 
Teater Mungo Park har lavet podcasts, der blander teater med podcastens dokumentarisk reportage. Bl.a. har de udgivet Den dag far ikke ville findes, som rekonstruere en skelsættende og dramatiske dag for skuespiller Henrik Prip. En dag, der satte dybe spor i hans liv. Den dag far ikke ville findes tager dig ind i depressionens uforudsigelighed og konsekvenser for en hel familie set med en ung søns øjne. Læs mere om Mungo Park Lyt her eller find deres podcasts på alle de gængse steder du hører podcasts, fx iTunes, Spotify, PodcastAddict etc.

Akt 1 – Radiodrama
Akt 1 Radiodrama er lige noget for dig, der gerne vil forsvinde ind i et lydligt teaterunivers. AKT1 inviterer forfattere og kunstnere fra alle kunstarter til at skrive deres allerførste hørespil, som optages live med nogle af danmarks bedste skuespillere, instruktører, komponister og lydkunstnere. Disse hørespil udgives som podcasts, og kan lyttes til på iTunesSoundcloud eller på Akt1.dkGå på opdagelse i deres store udvalg af hørespil, bl.a. kan du høre deres helt nye og aktuelle hørespil TIL EFTERTIDEN (SAMMEN HVER FOR SIG), som undersøger, hvordan vi er mennesker i krisetid – mere specifikt den coronapandemi, vi befinder os i nu. Lyt til det her

Corpus podcast 
Vil du vide mere om dans, så skal du lytte til Corpus Podcast skabt af Det Kongelige Teater. Corpus er et dansekompagni tilknyttet Den Kongelige Ballet. Med udgangspunkt i Corpus’ egen kunstneriske praksis undersøges mulighederne i dans og hvad der sker i dansen lige nu. Lyt med og få et særligt indblik i dansens verden. Du kan finde Corpus Podcast Det kongelige Teater’s hjemmeside eller der hvor du lytter til dine podcasts, fx. iTunes, Spotify eller soundcloud. 

Katapult StorySlam
Med Katapult StorySlam af Teater Katapult, kan du høre tre historier fra decembers fortælledyst-finale, StorySlam Grand Slam. StorySlam er en konkurrence i historiefortælling stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth. Lyt til de sjove, ærlige og alvorlige historier fortalt af almindelige danskere. Du kan lytte til podcasten her. Eller finde den på iTunes eller andre streamingtjenester.

Læs et skuespil online
Vil du udvide din horisont indenfor teater eller mangler du bare en ny bog til at fordrive tiden i karantæne med? Så kan du på Københavns Biblioteker’s hjemmeside finde en masse forskellige skuespil online, helt kvit og frit. Vi har samlet lidt forskellige skuespil her.

Skuespillet Inden Døre
Mens du gør din borgerpligt og opholder dig alene inden dør, kan du passende læse skuespillet Inden Døre af Magdalene Thoresen. Skuespillet handler om købmanden Lyder Martin og hans families gode liv. I hvert fald godt set udefra. For der er stor forskel på hvad familien viser udadtil, og hvad der udspiller sig bag hjemmets lukkede døre. Lån og læs dette skuespil her

Den græske tragedie Antigone
Læs Sofokles’ tragedie Antigone og få indblik i oldtidens Athen. Stykket tager udgangspunkt i den græske myte om Kong Ødipus og hans børn. I tragedien sætter Sofokles nogle af oldtidens problemer til debat: forholdet mellem politik og religion, stat og familie, statsmagten og den enkelte. Lån og læs den tragiske fortælling om Antigone her

Skuespillet Hamlet
Dramatikeren William Shakespeare skrev et utal af skuespil, det mest kendte er nok Hamlet. Skuespillet handler om at den danske konge, Hamlets fader, er blevet dræbt af sin broder Claudius, som straks derefter har ægtet dronningen, Hamlets moder. Kort efter faderens død, møder Hamlet faderens genfærd på Kronborgs bastioner. Genfærdet opfordrer ham til at hævne sig, og Hamlet lægger tøvende en plan.
Lån og læs det medrivende skuespil som e-bog her

Find mange flere skuespil på Københavns Biblioteker’s hjemmeside.