ArtiklerBørn & Familie

Skal en baby kunne holde hovedet for at se teater?

Babyer er da for små til teater!
Er du sikker? – ikke hvis du spørger Tali, der producerer danseforestillinger for de aller, aller mindste. For dans, musik og babyer er efter Talis mening det perfekte match.

Mød: koreograf Tali Rázga, leder af Gazart som producerer teaterforestillinger med dans og krop, også til de allermindste, som ikke selv har lært at holde hovedet endnu.

Hvorfor skal man tage sin baby med til forestillingen?
“Jeg vil faktisk hellere vende spørgsmålet om – hvorfor i alverden skulle man IKKE gøre det? Vi sætter jo heller ikke spørgsmålstegn ved, hvad det nytter at dufte til en blomst eller fornemmelsen ved at lade fingrene glide over blødt stof. Det er dejligt, det føles godt, det gør os glade.

Men hvis det skal begrundes er her et forsøg: babyer er gode til at skabe mening i super abstrakte ting – noget vi med alderen ofte vænner os til at være ret dårlige til. Forskning viser, at fra vi er 0 – 3 år lærer vi 50% af hvad vi lærer på et helt menneskeliv. Før vi fylder 6 år har vi lært 80 %. Det er da bare med at fylde på med de berigende og gode oplevelser så tidligt som muligt.”

Hvorfor og hvordan laver man danseforestillinger, der viser vores liv og hverdag gennem dansernes kroppe?
“Jeg synes det er super spændende at forsøge at spejle vores hverdag, at vende og dreje og stille spørgsmål ved alle de ting vi hurtigt kommer til at tage for givet. På den måde udvider hverdagen sig en lille smule og der bliver både mere plads til os selv og til at gøre en grålig hverdag lidt mere farverig og magisk. Det synes jeg er en smuk tanke, som jeg konstant stræber efter at leve op til i mine forestillinger.
Som dansere er vi uddannede til at bruge vores kroppe som et værktøj – et fortolkende instrument som igen og igen kan undersøge, mærke, fornemme, udforske og som konstant bliver udfordret. Det bruger jeg i mit arbejde sammen med kunstnerne. Jeg vægter højt at give plads til det sansende, oplevende, intuitive.”

Helt små børn oplever verden med kroppen. Hvordan laver man en forestilling, der taler til deres univers som mest er lyde, berøring osv.?
“De greb jeg ofte bruger til at skabe en forestilling er faktisk meget de samme som yngre børn bruger i deres leg og udvikling. Det er gentagelse og variation som giver udvikling og fremdrift. Vores ordløse, men musikalske og fysiske kommunikation ligger tæt op ad den måde børn selv kommunikerer på, før de tilegner sig det talte sprog.”

Babyer og helt små børn husker ikke godt, de kan ikke tale med deres mor, far, bedsteforældre om forestillingen bagefter, for de har ikke lært at tale, og de kan ikke tegne den og bearbejde den på den måde. Hvad skal børnene have ”med hjem” fra forestillingen?
“Oplevelsen i sig selv er værdifuld. Den udgør et tidsrum, hvor vi sammen deler en sanselig oplevelse. En oplevelse som eksisterer som en fælles erfaring, en erfaring som eksisterer også uden ord.”

Man ser jo mest babyer som nogen der ikke kan noget særligt. Hvad mener du babyer kan?
Babyer er små mennesker, som er i skarp træning til at blive større mennesker og vi bruger hele vores liv på at samle erfaringer. Babyer kan hurtigt genkende melodier og afkode bevægelser. De er super top trænede i at opfange og afkode deres omgivelser og i at ‘tage ind’. Med teaterforestillinger målrettet dem tilbyder vi endnu et blik på, hvad verden er.”