Bådteatret, Pinnochio

En frygtelig og forvirrende oplevelse. Så er det sagt! Men med rette, for forestillingen handler om noget de fleste mennesker i det trygge Danmark ikke kan forstå eller sætte sig ind i

– nemlig hvordan rejsen for et uledsaget flygtningebarn fra Afghanistan ind i Fort Europa kan foregå. Med romanen fra 1883, Pinocchios Eventyr af Carlo Collodi, fortæller Bådteatret historien om den16 årige afghanske drengs vej gennem et uvenligt Europa til asyl i Danmark.

Den “onde” Pinocchio
Romanen Pinocchios er en satirisk og moraliserende børnebo. Den gamle mand Gepetto laver en marionetdukke som han vil rejse rundt i verden og optræde med. Dukken er skåret så vellykket at den bliver levende, stikker af fra Gepetto og volder ham stor sorg. Grundsynet i 1800-tallet var at børn fødes onde og må opdrages og dannes til at blive gode mennesker.

Man ved aldrig hvad der kan ske
Gepetto er fattig men som en kærlig forælder ofrer han sin lille aftensmad, tre pærer, for Pinocchio kan blive mæt. Først vil han ikke spise pærerne men Gepetto siger at det duer ikke at være kræsen – for man ved aldrig hvad der kan ske. Det er også nødvendigt at gå i skole. Gepetto pantsætter sin eneste frakke for at købe en ABC til Pinocchio, der straks bytter den væk for en teaterbillet hos den hidsige Mangiafoco, der vil bruge dukken som opfyringsbrænde til sit bål, men i stedet får medlidenhed og giver ham fem guldmønter, så Pinocchio kan købe en ny frakke til sin stakkels far.

Stol ikke på dem der lover dig hurtig rigdom
Pengene ender dog  i lommen på de to svindlere, Katten og Ræven. Pinocchio kan både gå og tale men uden socialisering og opdragelse kan han ikke skelne mellem gode og onde hensigter. Dukken handler impulsivt efter sine behov og løber hele tiden ind i alvorlige problemer. Der er ellers flere der vil ham det godt og forsøger at lære ham livets spilleregler: Den talende Fårekylling, og Den gode Fe, som lover at være en mor for Pinocchio og gøre ham til en rigtig dreng.

Der kan ske så meget
Det er svært for os i trygge Danmark at forstå hvorfor forældre i Afghanistan vælger at sende deres børn alene af sted på en farefuld rejse, hvor der kan ske så meget. Idemand og instruktør Rolf Heim har taget udgangspunkt i virkelighedens verden og lader i teatret publikum få oplevelsen af en rejse som illegal flygtning. I en enkel scenografi med en køjeseng, et skrivebord, en projektor og fem mobile computerskærme gestalter de tre skuespillere drengens rejse henover et utal af grænsebomme.

En frygtelig og forvirrende “dannelsesrejse”
I starten er det muligt at følge med i rejseruten: Fly fra Afghanistan til Tyrkiet, videre med bil, med båd, liggende under et tog og til fods gennem Grækenland, Serbien til Ungarn – med ophold på flygtningecentre og pludselig – er vi tilbage i Grækenland?? Menneskesmuglere – er de onde eller gode – grænsevagter der tæver – chauffører der smider dem af lastvognen eller lader dem køre med. Det er frygteligt for børnene. Vi får hele tiden fragmenter af Pinocchio-historien og vi taber tråden, men skuespillerne fortsætter ubarmhjertigt forestillingen om rejsen. For den slutter nok aldrig.

Det ender dog i maven på en hval
Pinocchio bliver forenet med Gepetto i maven på en hval, og hjemme igen bygynder han at arbejde for at kunne hjælpe sin syge far. Den afghanske dreng sniger sig ombord på en lastbil pakket fuld af meloner. Han besvimer under trykket fra melonerne og vågner op på et hospital i Danmark. Tæt og meget varmt stuvet sammen i lasten på Bådteatret sidder publikum og oplever disse to “dannelsesrejser”. Pinocchio, der klarer sig igennem og bliver til en rigtig dreng. Den afghanske dreng, der har lært at lyve, løbe hurtigt og ikke stole på voksne mennesker.