Bellevue Teatret, Den evige ild

DEN EVIGE ILD er et musikalsk mesterværk af international format.

Det er det store drama, der rulles ud på Bellevue Teatret, når Ken Folletts roman DEN EVIGE ILD bliver til musical. En stor episk fortælling fra 1500-tallets England, hvor magtkampe bølger mellem dronninger, lande og religioner. Og hvor der er skruet helt op for dramaet, når det kommer til kærlighed, voldtægt og mord. Ken Follett skriver monstertykke bøger, så trioen Aagaard, Høg og Svanekier har skåret dybt og skarpt i romanen. Og selvom persongalleriet stadig er stort og historien detaljeret, så kan man sagtens følge med, som dramaet skrider frem.

DEN EVIGE ILD er ikke bare en vanvittig god fortælling med historiske rødder. Musicalen er intet mindre end et mesterværk af international format. Tonerne er hele vejen smukke og varierede fra de legende lette kærlighedsduetter til de dramatiske og storslåede sange, der alle har potentiale til at blive klassikere. Teksterne er interessante, letforståelige og flere gange med et herligt humoristisk glimt i øjet.

Visuelt er der heller ikke sparet på noget. Benjamin la Cour har skabt et pragtfuldt middelalderunivers med sin store, monumentale scenografi, der lydefrit drejer rundt og tryller med både rum og perspektiv. Kostumerne er flotte, omend lidt spøjse og ufærdige i deres rå og flossede snit og med sine klik-på-og-klik-af ærmer. Påklædningsdukkeidéen er sjov, men fungerer vist bedst på tegnebrættet.

På scenen viser instruktøren Mads M. Nielsen et imponerende kunstnerisk overblik. Dramaet forbliver højspændt og holder publikum fængende fast under hele forestillingen. Og det er tydeligt, at der er arbejdet grundigt helt ned i detaljen, så forestillingen flyder lige så smukt og i takt til musikken.

Xenia Lech-Nielsen forfører publikum med sin pragtfulde stemme i rollen som Dronning Elizabeth. Smuk og barmhjertig, men benhård når det gælder. Karsten Jansfort er en fornøjelse i sin dramatiske spændvidde fra jovial bogtrykker til bedragerisk skurk. Søren Bech-Madsen imponerer som altid med sin stemmes dybe klang. Og Camille-Cathrine Rommedahl forkæler os med sødmefuld skønsang.

De unge hovedroller er besat af (for mig) mere ukendte navne, men mængden af talent på scenen er overvældende. Særligt Silke Biranell, Christian Collenburg og Kasper Dalsgaard imponerer på alle niveauer med deres stemmer og det dramatiske karakterarbejde.

Jeg siger det lige igen. DEN EVIGE ILD er et musikalsk mesterværk af international format. Og det kan kun gå for langsomt med at få den oversat til engelsk, så den kan få premiere i London. Eneste anke er, at musicalen er en smule for lang. Den rammer tre timer. Så når den bearbejdes til det store udland, vil den med fordel kunne skæres med en sang eller to. Men det ændrer ikke ved, at DEN EVIGE ILD fortjener en begejstret anbefaling og et meget stort publikum.