BlogUnge & Voksne

Betty Nansen Teatret, I et forhold

Jeg er fuldstændig forelsket i Sort Samvittighed.

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed er vel nærmest, hvad man kan kalde rockstjerner i dansk scenekunst. De har en stor og stærk fanskare, som modtager dem med øredøvende klapsalver og hujen, og så sælger de billetter i et væk. Folk taler stadig om deres første forestilling Hvid Magi, hvor Anne Linnets tekster blev fortolket, med julelys i øjnene og krydser fingre for en genopsætning ved det snarlige 10 års jubilæum for premieren. ’Tove Tove Tove!’, hvor Tove Ditlevsens liv og værk blev fortolket, har spillet igen og igen for fulde huse! Begge forestillinger vandt selvfølgelig også en Reumert hver. Og nu er gruppen altså klar med I et forhold, som meget passende spiller på kollektivets instruktør, Elisa Kragerups, nye teater. Vi har selvfølgelig, som så mange andre, set frem til den med uanede mængder begejstring og forventning. For dig, der ikke kender dem, og nu sidder og føler dig totalt bagud, kan jeg fortælle, at Sort Samvittighed laver farverige, poetiske og sjove musikforestillinger. Den her gang handler det om kærlighed. Eller nærmere det at være i et forhold. Teksterne er skrevet af en række danske kvindelige poeter og forfattere, og de både råbes, danses, siges, iscenesættes og synges af Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Signe Egholm Olsen, Lila Nobel og Kitt Maiken Mortensen.

Det gode og det knap så gode
Når der er så høje forventninger til en forestilling og et kunstnerkollektiv, som det her er tilfældet, er der stor risiko for at skuffe. Heldigvis er de høje forventninger til Sort Samvittighed yderst berettiget og velbegrundede, hvorfor I et forhold også skriver sig ind i rækken af fuldstændig forrygende musikforestillinger fra deres hånd.

Der er sans for æstetikken hos Sort Samvittighed, og de har en helt særlig evne til at overføre de følelser og stemninger deres lyriske materiale indeholder til et visuelt univers. Vi starter i et betagende bomuldsunivers, hvor fem farverige kærlighedskrigere med fjer i næsen og krigsmaling i ansigtet arbejder sig igennem en række velvalgte tekster om parforholdet. Det er dog ikke bare en farverig poesi-aften hos den lokale boghandler, når Sort Samvittighed går i krig. De behandler nemlig teksterne med lige dele humor, følsomhed og kreativitet og får mig til at føle, at jeg f.eks. hører Inger Christensens Det for første gang, selvom jeg har haft næsen begravet i den samling adskillige gange. Det er sjældent mine følelser skifter så hurtigt, som de gør her. Det ene øjeblik griner jeg højlydt af iscenesættelsen af En sprællemand af koketteri og i det næste, sidder jeg med store blanke øjne, når anden akt åbner med Tove Ditlevsens Jeg Elsker Dig. De hurtige skift mellem følelser gør ikke noget, for intet virker halvt eller uafsluttet.

Jeanett Albeck, som også er på scenen, står bag musikken, og hun formår virkelig at skrive musik, der rammer lige ind i følelserne. Det særlige kendetegn er “ah” og “uh”-stykkerne, som igen i denne forestilling gør sig særligt godt, når vi skal lidt dybere ind og gerne må komme lidt i kontakt med de mere vandholdige følelser. Der er dog også lidt mere slagkraftigt musik undervejs, og i I et forhold har det fået et drys med slæbende balkansk trækharmonika, og det klæder de fandenivoldske undertoner i universet rigtig godt. Meget af musikken fra ’Tove Tove Tove’ blev udgivet efterfølgende, og jeg sidder virkelig og krydser fingre for, at det også sker med I et forhold med.

Med alle de mange roser, følger der dog også et lille men! Tempoet i forestillingen er ikke altid lige effektivt, og det gør at forestillingen momentant slæber sig lidt afsted, selvom der egentlig er knald på selve indholdet. Nogle af scenerne fortsætter en my for længe, og andre virker ikke helt til at ville sige nok. F.eks. er scenen, hvor tre af spillerne agerer børn gennem små ballonhoveder på en pind og med kazoos som lydtapet, lidt for lang og lidt for let og overflødig i forhold til, hvor gennemtænkt og vedkommende mange af de andre scener virker. Det er dog et meget lille men, som på ingen måde er ødelæggende for den ellers helt vidunderlige oplevelse.

Jeg er stadig fuldstændig forelsket i Sort Samvittighed. Forført, fascineret og forelsket. Kan du så komme afsted til Betty Nansen.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du gerne vil se, hvad hypen går ud på eller atter vil forføres af vidunderlige Sort Samvittighed.

Af Line Kirsten Nikolajsen, Den 4. Væg
Laver til dagligt en masse forskelligt mediearbejde og er i virkeligheden et eller andet sted også i gang med en kandidatgrad i Film- og Medievidenskab. Teater og skuespil har dog en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg vil nok altid have en 13 årig lille pige inden i, som vil blive ved med at drømme om at blive stor skuespillerinde. Der er i min verden intet så forførende som teater, og jeg lader mig ofte rive med og blive helt opslugt. For mig er teatret den mest fantastiske form for pause fra den hurtige verden uden for. Jeg er ret pjattet med poesi i teaterform, som er et af de mest oprigtige pusterum med plads til eftertænksomhed, jeg kender til. Desuden er min teatersuperhelt lige nu Elisa Kragerup!