Gå i teatret og bliv oplyst i en forestilling om statistik. 20 børn i alderen 10 – 14 år viser underholdende virkeligheden bag de mange tal i statistikken.
Det er vel de færreste mennesker som synes at Danmarks Statistik er underholdende, og et gammelt ordsprog lyder følgende: Statistik er som gamle lygtepæle. De er ikke særlig oplysende, men meget gode at støtte sig til på vej hjem fra værtshuset.
Hvorfor sætte tyve amatører på scenen
Det er Fix&Foxy med Tue Biering der sammen med Betty Nansen Teatret har udviklet forestillingen. De tyve børn er tilsyneladende castet som et udsnit af befolkningen statistisk set med køn, social baggrund og hudfarve, nå her skal vi lige passe på!
Statistisk set ville knap én procent af dem være skuespillere. Det er derfor ikke kun dygtige skuespillere der optræder i denne forestilling, og vi kunne kalde dem for statister. Men som publikum tilgiver vi at børnene endnu ikke mestrer skuespillerens evne til at tale klart, tydeligt og huske alle sine replikker. Vi ser deres charme og og vi bakker dem fuldt op.
Bevægelse i undervisningen
Som publikum er vi på skolebænken i 90 minutter. Det svarer til en dobbelt lektion i skolen. Timen ringer ind med en dyb basdrone og vores unge ‘undervisere’ indtager scenen. “Vi er forskellige – Vi tror på fremtiden – Vi er Generation Z, vi er vokset op i en tid, hvor internettet er en naturlig del af livet.”
Og herefter bombarderes vi med tal fra Danmarks Statistik. Det er selvfølgeligt svært at huske, men børnene hjælper os; de fordeler sig straks på scenen med skilte for de fem socialklasser. Alle disse børn skulle ifølge dansk lov have samme muligheder for det gode liv, men sådan er det ikke.
En dreng tager mikrofonen: “Hvem er glad for at gå i skole?” Ti hænder ryger i vejret og de belønnes med medaljer. “Godt og I andre tager ti englehop!” Og sådan fortsætter præmieringen af dyder og straf af unoder. Det bliver hurtigt klart hvor skævt fordelt børnenes muligheder er.
Det er os der kan ændre statistikken
Teater er ej blot til lyst. Det ved erfarne teatergængere godt. ‘Mod alle odds’ lokker en del nye publikummer i teatret, i hvert fald børnenes familier og venner. Hvor skal de finde trøst i denne mængde af skræmmende oplysninger om alkoholmisbrug, skilsmissebørn og arbejdsløshed?
Forestillingens optimistiske budskab kunne være som der bliver sagt fra scenen til slut: “Vi er fremtiden. Vi kommer at tilpasse os og opleve forfærdelige og skønne ting, I slet ikke drømmer om. Men – Det er os børn der kan ændre statistikken!”
Og mere optimisme: De tyve gæve børn og unge på scenen har fået sig en oplevelse i livet de aldrig vil glemme.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.