Lyden af en klassisk cello i mol. Lyset fra en bils forlygter stråler ud i mørket. Glasset er smadret på den højre lygte for der er sket noget – noget voldsomt.
Vi er dog forberedte på det værste for forestillingen hedder ‘Crash’ og vi ved at det er et ungt par, der mister livet i en bilulykke, og vi ved at compagniet med navnet Sew Flunk Fury Wit vil vise os, hvad parret oplever i de sidste sekunder af deres liv.
Fra mørket dukker en skikkelse frem. En kvinde. Hun bevæger langsomt som en tåge og en ny skikkelse kommer til. En mand. De er spøgelser og de hører til omkring den en million kroner dyre sølvfarvede Audi, hvor halvdelen på et splitsekund er forvandlet til vrag. Kvinden udtrykker sig med en klar sopranstemme, manden reciterer i en sorgfuld baryton. Celloen fra før, nu i selskab med en elektrisk guitar, leger sammen med stemmerne i et mageløst ordmaleri.
Sew Flunk Fury Wit
Compagniet er startet af Svend E. Kristensen, musiker, performer og en sand mester i fremstilling og animering af siliconedukker i menneskestørrelse. Han spiller selv manden i parret, kvinden spilles af sangeren Regina Unna Olufsdottir, cellisten er Josefine Opsahl og guitaristen Rune Risager.
Den sølvfarvede Audi
Bilen har en stor plads i parrets liv. Han er til vild headbanging, hun er til romantiske ballader, men de forenes i øm kærlighed på bilens bagsæde. Derfra spoles der hurtigt igennem deres liv med glæder og sorger, et lille sidespring, videre til deres familie og alle vennerne, som de symbolsk henter ud af Audiens bagagerum i form af masse små træfigurer, der stilles op på lang række, som var det i Emils værksted i Lønneberg. Og til den tragiske slutning da døden og bilen – den sølvfarvede Audi på scenen helt bogstaveligt talt – skiller dem.
Måske en ny succes
Sew Flunk Fury Wit blev nomineret til en Reumertpris for deres forrige forestilling ‘Støv’, så om kort tid kan ‘Crash’ – en miniopera, en sangcyklus, en dukkeforestilling – være udsolgt. ‘Crash’ varer 60 minutter og fremføres på engelsk.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.