Edison, Færdig med Eddy

Forestillingen kammer på intet tidspunkt over i en selvmedlidende suppedas af forfærdelige følelser, men holder en på én gang nøgtern, poetisk og stilsikker stil, der gør den enestående, vedkommende og rørende.  

‘Færdig med Eddy’ er den barske fortælling om en ung dreng, Eddy, der er homoseksuel og vokser op i et voldeligt underklassemiljø, hvor dem, der skiller sig ud, bliver straffet. Eddy forsøger derfor at passe ind ved at undertrykke sin seksualitet og krop, som, han føler, er forkert. Han vil simpelthen være færdig med sig selv. Færdig med Eddy er en monolog, hvor Morten Hee Andersen står alene på scenen. Den er baseret på den franske, nu 25-årige, Édouard Louis’ selvbiografiske roman, der usentimentalt og benhårdt udfolder det, som forfatteren selv kalder for “en barndom uden lykkelige minder”.

Det gode og det knap så gode
Færdig med Eddy starter på en næsten nøgen scene. Et rustent rullebord med en indbygget vindblæser og et simpelt mikrofonstativ er det eneste, der står på det lysegrå scenegulv. Lige så ensom, gold og rå som Eddys fortælling om hans barndom er, lige så tom, kølig og farveløs er scenen, der er omkranset af Edison-rummets (g)rå betonmure. Det står i stærk kontrast til Édouard Louis’ ubegribeligt smukke og malende poesiunivers og Morten Hee Andersens udgave af Eddy, der elsker fyre og flotte kjoler, formår – med sit gennemgribende nærvær – at skabe klokkeklare billeder i hovedet på os. Selv med en enkel scenografi og én skuespiller formår den 27-årige instruktør Anna Balslev (der ikke engang er færdiguddannet endnu!) at forme en forestilling, der er dybt fængende og visuelt stærk. En sort affaldssæk transformeres til en kjole i Eddys betagende dans over vindblæseren, gulvet rives op og bliver til et sprudlende diskotek, og konfetti strømmer ned over scenen og forvandler det udtryksløse gulv til en mark af lyserøde blomster.

Både gennem tekst og fysik oplever vi den forandring, Eddy forsøger at gennemtvinge. “I dag vil jeg være én af de hårde drenge,” siger han til sig selv i spejlet hver morgen. Han fortæller om den barske kamp, han kæmper for at blive kærester med Laura fra skolen – en ung kvinde, der udpeges i publikum – der, ligesom Eddy selv, stikker ud fra normen. Da de endelig bliver kærester, sørger han for at kysse hende hver dag foran alle på skolen, så de kan se, at han ikke længere er anderledes. Og da slet ikke er en bøsserøv. Eddys forvandling manifesteres også helt fysisk, da han skal i byen med drengene og smører hele sit hoved ind i en tyk, hvid lermasse, der maskerer ham totalt og fjerner alle ansigtstræk. Kampen for at ændre sig – for at blive færdig med sit sande jeg – er rørende fortalt i al sin enkelhed. Endnu mere rørende, da Eddy endelig lader masken falde.

Morten Hee Andersen er absolut fantastisk i rollen som Eddy, og vi er fra første færd på hans side. Han formidler Édouard Louis’ stof på en indlevet og nærværende måde, så man som publikum føler, at man bliver inviteret med ind. Præcist og usentimentalt serverer han Eddys brutale minder for sit publikum, så vi både forstår og mærker alvoren i de voldsomme oplevelser, Eddy gennemgår. Forestillingen kammer på intet tidspunkt over i en selvmedlidende suppedas af forfærdelige følelser, men holder en på én gang nøgtern, poetisk og stilsikker stil, der gør den enestående, vedkommende og rørende.

Vi priser os lykkelige for, at Betty Nansen Teatrets Elisa Kragerup og Eva Præstiin selv rakte ud efter Anna Balslev og spurgte hende, om hun ville iscenesætte Færdig med Eddy. De så hende, og hvor er det dog godt set. Det er næsten ikke til at fatte, at det her er Anna Balslevs praktikprojekt. Hun har et klart talent, og hvis ikke man er svært optaget af, hvad hun skal lave næste gang, så er der noget galt. Vi holder i hvert fald skarpt øje med hende for fremtiden.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil opleve en medrivende, barsk og vigtig forestilling, hvor alt går op i en højere enhed.

Set og anbefalet af Cille Melgaard og Stinne I. Henriksen.