BlogBørn & Familie

Folketeatret, Emil fra Lønneberg

Musical’ske Emil i Nørregade er en fest for hele familien og der er ingen smalle steder her, som Emil siger, da han kysser selveste Provstinden til en fest i Lønneberg.

På Folketeatret åbner ‘Emil fra Lønneberg’ med fuld musik på mange instrumenter. Alle skuespillere er on and off efter evne med i orkestret gennem de to timer forestillingen varer. I første akt kan man godt få det indtryk at det hele kun er sjov, ballade og let underholdning, men efter pausen kommer alvoren på scenen når ‘ulven’ dukker frem af de mørke svenske skove og forlanger sin del af godterne.

Hujedamej, sikket et barn han var. I hele Småland fantes ej nogen så vild som Emil. Heller ikke noget andet sted

Emil som i fortællingen levede i Småland for 100 år siden blev af folk i Lønneberg kaldt for en skarnsknægt, som slet ikke kunne opføre sig ordentligt. I dag er Emil netop den type erhvervslivet sukker efter, et nysgerrigt og undersøgende menneske der hele tiden afprøver livet for at udvikle nye ideer. Underligt nok går vores skolesystem den helt modsatte vej og støtter op om 12-tals-eleverne der bare knokler for at blive hurtigt færdige med deres uddannelse.

Snedkerværkstedet og snart 100 træmænd
Emil blev lukket inde ude i værkstedet med besked på at tænke over sine skarnsstreger, og måske lukker vi idag også ‘de skæve børn’ ude, fordi kun få ser deres styrkesider og kreativitet. Scenografien i forestillingen er enkel, svenskrød og smuk. Væggen drejes rundt og bliver til Emils værksted med alle hans snittede træmænd; en for hver gang han har lavet en skarnsstreg og far Anton har skreget sit kendte Eeeemil!

Dig og mig Alfred
Og så går historien som vi elsker den: Mor Alma beskytter som en drage sin Emil, køkkenpigen Line er mopset, men vil giftes med Alfred, som hellere vil være ven med Emil, som napper sin lillesøster Ida, som altid er glad og kønt synger sin vise om sommeren, der kun kommer hvis hun hjælper den på vej.

Ulvetider
Astrid Lindgren har altid haft sympati for de svage i samfundet. Fattiglemmerne. Dem som blev lukket inde på landsbyens fattiggård og frataget alle rettigheder. Ved juletid fik folkene rundt på gårdene måske medlidenhed med de arme stakler og sendte dem en kurv med skinke, steg og pølser.

Emils sidste skarnsstreg
I anden akt beholder lederen på fattiggården, Kommandusen, det meste af julemaden i grådighed. Tyttebærmaja fortæller sine skrækkelige historier om varulve og Emil går ud og sætter en fælde op for ulven. Som vi alle ved fra tv og radio har grådighed ingen grænser; Emil lokker Kommandusen til julegilde på gården med de sytten ostekager og så inviterer han ellers alle fattiglemmerne til et musikalsk ædegilde på Katholt.

Af Peter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.