Han stjæler fra de rige, og giver til de fattige. Jeg taler selvfølgelig om Robin Hood, der spiller på Folketeatret til april næste år.
Fortællingen bliver aldrig forældet
Salen sidder forventningsfulde og klar til at blive underholdt af fortællingen om Robin Hood og hans venner, der levede som lovløse i Sherwoodskoven. Fortællingen er dateret tilbage til 14-1500-tallet, men om Robin Hood har levet i virkeligheden, kan ingen helt bekræfte. Èn ting er dog sikker, historien bliver aldrig forældet.
”Det var verdens bedste teaterstykke”, sådan beskriver min 11-årige datter stykket, hvilket nok må siges at være en flot anmeldelse.
Christopher Læssø spiller rollen som Robin Hood , der bliver forelsket i den skønne Lady Marian, der spilles af Emilie Rasmussen. Stykket rummer alt, hvad du kan forvente dig i en fortælling om Robin Hood. Der er sværd- og stokkekampe, slapstik og masser af grin.
Mange sjove replikker og vilde kostumer
Hører du rigtigt godt efter, har stykkets oversætter Henrik Lykkegaard sneget en hel del sjove replikker ind. F.eks. bliver sheriffen af Nottingham rådet til at ”komme ud af skabet” Broder Tuck, bliver kaldt broder ”Tik-tok” (en meget populær børne-app). Da en scene udspiller sig i et tårn, kommer der også lige en replik fra tegnefilmen Rapunzel (som jo handler om en prinsesse der bliver bortført og gemt i et tårn). Tonerne fra Europes ”The Final Countdown” bliver spillet, lige da Robin Hood er ved at miste livet. Og ja, sådan kunne jeg blive ved. Måske opfanger du selv flere, når du ser stykket?
Kostumerne er vilde, kvinderne er iført sjove kjoler med flotte hatte, mændene er iført kapper og guldstøvler. Der er stilarter for enhver smag. Slutnummeret er så festligt, at det en kort overgang får mig til til at føle mig som tilskuer til en finale i Eurovision Song Contest.
Nytænkende scenografi
Scenografien er spændende og nytænkende. Et slags gardin bliver brugt til at ændre scenen og stilladser udgør tårne, bænke broer mm. Især i 2. del bliver scenen brugt godt, med svævende lysende pilelamper og mange sceneskift. Tre folkemusikere udgør stykkets orkester igennem hele historien, og der er vist ikke det instrument, de ikke kan spille på.
Stykket varer 2 timer og 15 min. og salen var fyldt med både børn og voksne. Der var underholdning for alle pengene. På intet tidspunkt oplevede jeg børn (eller voksne) der sad uroligt på stolen, fordi stykket blev for langtrukkent. Det er bestemt værd at se.
Sponsoreret af Teaterbilletter.
Jeg elsker de stunder, hvor jeg kan lade mig rive med i teatrets vidunderlige univers – og helst sammen med mine to børn på 8 og 14 år. Jeg anmelder forestillinger som er tilgængelig i kørestol, da jeg fik konstateret sclerose for fem år siden. Heldigvis er de fleste teatre handicapvenlige.
Teatrets stemning, fortællinger og de mange glade stunder med mine børn, leder mine tanker væk fra dagligdagens udfordringer – og tilbage på sporet som journalist og mor for mine børn.
I teatrets mørke er vi alle ens. Her findes kun gode oplevelser!