Den man elsker, tugter man!
Paprika Steen og Lars Brygmann fremstiller i ‘Toves Værelse’ to ensomme mennesker, der lever sammen i et kaotisk voldeligt ægteskab, både fysisk og ikke mindst psykisk. De portrætterer forfatteren Tove Ditlevsen og chefdirektøren på Ekstra Bladet, Victor Andrasen. Hun drukner i ensomheden med alkohol og piller og han i sex med unge kvinder. Efter tyve års samliv kender de to skæbner hver især den andens ømme punkter og de ved lige hvor kniven kan bores ind, så det gør satans nas. Det er underligt, hvor meget ondskab der kan findes i mennesker, og at denne ondskab er så tæt forbundet med kærlighed.
SE OGSÅ: “Mød Tove Ditlevsen hudløst ærligt”.
Som er vi ufrivillige tilskuere
I selskab med husvennen Klaus Rifbjerg, som spilles af Kasper Leisner, og husbestyrerinden fru Andersen, Bente Eskesen, bliver vi på det groveste brugt som kasteskyts og våben i krigen mellem Tove og Victor. Vi kan selvfølgelig rejse os og gå. Men ligesom Klaus Rifbjerg bliver vi pænt siddende, alt imens de værste gloser og beskyldninger vælter ud af Tove og Victor og driver ned af væggene i Folketeatret. Det er voldsomme følelsesudladninger understøttet af et krast lydspor i højtalerne, og en scenografi der til tider svinger fra side til side i takt med Toves skrøbelige sind.
Romanen Wilhelms værelse
Når forestillingen tryllebinder eller ihvertfald binder os, så lukker den samtidig op for nogle overvejelser: Er det virkelige hændelser vi er vidner til, og hvordan var mennesket bag forfatteren Tove Ditlevsen? Forestillingen baserer sig på Tove Ditlevsens roman Wilhelms værelse, som hun skriver som en slags selvbiografi kort før, hun tager sit eget liv i 1976. Den unge billettør i Folketeatret, jeg talte med, havde set forestillingen og savnede mere viden, som måske kan findes i romanen Wilhelms værelse. Romanen opfattes af mange som noget af det bedste fra forfatterens side, og den kan anbefales at læse.
Man gjorde et barn fortræd
I Toves værelse dukker der sporadisk et barn frem i en ordløs rolle, som skiftevis er spillet af Nora Klarskov og Holly Lars Bjarke. Dette lidt ‘usynlige’ barn kan repræsentere Tove Ditlevsens barndom og hendes uudslukkelige tørst efter anerkendelse, som driver hendes forfatterskab til store højder og hende selv i døden. ‘Værelset’, Wilhelms eller som her i Weis og Wiltons opførelse ‘Toves Værelse’, kan være det sted i hendes hjerte, hvor der altid kan findes et stabilt voksent menneske. I sidste kapitel af romanen beskriver Tove Ditlevsen, hvordan hovedpersonen, i den fattige familie på Vesterbro, som 12 årig gør sit første selvmordsforsøg. Moderen havde beskyldt hende for at stjæle penge fra husholdningspungen, og pigen ønskede at hendes mor ville finde hende død og bittert fortryde sin mistanke.
‘Toves Værelse’ er en vild og voldsom teateroplevelse, du ikke helt kan ryste af dig.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.