Grønnegårds Teatret, Har Du Hørt En Fugl Synge

En fremragende forestilling med poesi, musikalitet og i øjenhøjde med det yngste publikum.

Efter et par år pause er familieforestillingerne tilbage i Grønnegårds Teatret. Og mange tak for det! De har i den grad manglet, hvis du spørger mig. Allerbagest i Designmuseets have. Bag den imposante blå flodbølge, der danner rammen om aftenens Shakespeareforestilling. Og under lindetræernes tætte grønne kroner står en fin lille scene. Den ser ikke ud af meget, som den står dér. Bygget op omkring et træ, og med fem grå trækasser som de eneste rekvisitter. Men når forestillingen går i gang er det ren teatermagi, fuglefløjt og eventyr fra den anden side af jorden, hvor Kejseren af Kina holder både hof og husdyr.

Det er H.C. Andersens dejlige historie om nattergalen, hvis vidunderlige sang blegner i fangenskab og udkonkurreres af en overdådig mekanisk spilledåse besat med guld og ædelstene. Den spiller perfekt, men sjælløst, hver gang. Mens kejseren og hoffet falder i svime over metalfuglen, flyver nattergalen ud i skoven. Tilbage til friheden. Da mekanikken svigter opdager kejseren, hvor meget han savner den lille grå fugl, at han mister lysten til at leve. En eftersøgning sættes i gang, og nattergalen synger snart for en glad kejseren igen. Dog under den betingelse, at den bor i skoven og kun synger for ham, når den har lyst. En sød lille opbyggelig historie for både børn og voksne.

Charlotte Munksø har instrueret og koreograferet en fremragende forestilling med poesi, musikalitet og i øjenhøjde med det yngste publikum. Der er gode grin til os alle, når det veloplagte hold slår gækken løs. Og vi gyser, når døden svæver over kejseren. Mens de voksne forkæles med subtile morsomheder i både tekst og mimik. Små og store slipper latteren løs over Michael Slebsagers affekterede og selvhøjtidelige kammertjener. Over Nikolaj Bjørn-Andersens, Rikke Westis og Laura Skjoldborgs skøre indfald. Og særligt når Nicolai Jørgensen generøst ruller hele sit fabuløse talent ud. Hans kropskomik er eminent og timing præcis. Han mestrer fornemt den stille poesi, og er godt på vej til at blive én af sin generations bedste skuespillere.

Og så lige lidt om det danske sommervejr. Et kvarter før det skulle starte, høvlede regnen ned med skybrudsagtig karakter over Designmuseets have, så det var svært at forestille sig, at man kunne gennemføre forestillingen. Men klokken fire tittede solen frem bag skyerne, og HAR DU HØRT EN FUGL SYNGE? kunne spilles i det dejligste solskin med drivende hvide skyer. Hvor heldig kan man være? Se det er den danske sommer.