Shakespeares fantastiske komedier ligger lige til højrebenet for en fornøjelig aften i Grønnegårds Teatret.
Med tæpper og hvidvin under armen står hele Københavns kulturelite i kø for at se teater under de grønne lindetræer i Designmuseum Danmarks smukke have. Altså hvis det ikke regner. Og det gjorde det heldigvis ikke i torsdags. I år er valget faldet på den mere end 400 år gamle forvekslingskomedie ’Helligtrekongersaften’, hvor Shakespeare leger med køn og sexualitet, og som instruktøren Christoffer Berdal skærper vinklen på, inden han kaster forestillingen direkte ind i disse års eksperimenteren med kønsidentitet og regnbuefarvede familiemønstre.
SE OGSÅ: “Kom bag kulissen med Katrine Greis-Rosenthal”
Tvillingerne Viola og Sebastian bliver væk fra hinanden efter et voldsomt skibsforlis ud for Illyriens kyst. Alene driver hun i land og for at beskytte sig selv i et mandsdomineret samfund, klæder hun sig ud som en fyr og kalder sig Cesario. Det er anslaget til en flot komedie, hvor der gøres kur og kysses på kryds og tværs mellem alle grader af køn, misforståelser og nysgerrigt begær.
Hovedrollen som Viola spilles af Katrine Greis-Rosenthal. Hun bliver lidt for androgyn og anonym til at være en troværdig drivkraft efter min smag, mens jeg morer mig kosteligt over Troels Lybys selvfede Fyrst Orsino. Ballademagerne Maria, Tobias Hikke og Andreas Blegnæb, spillet af Laura Bro, Asbjørn Krogh Nissen og Anton Hjejle, gør, hvad de kan for at drive gæk med de andre, og særligt Anton Hjejle, når frem til mine lattermuskler til premieren. Julie Agnete Vang, som Grevinde Olivia, ser forrygende ud i Nicholas Nybros flamboyante kostumer. Begæret bobler lifligt under de voluminøse skørter, men desværre uden for alvor at komme i spil. Det bliver mest til lidt overfladisk petting.
At skifte køn på hushovmesteren Malvolio til Malvolia er en forudsigelig konsekvens af Berdals udvidede leg med køn. Det bidrager dog ikke med noget til forestillingen udover, at Ann Eleonora Jørgensen er fantastisk morsom i sit struttende påskekyllingkostume med gule strømper, mens hun villigt står klar til at få en baghyler.
Visuelt er ’ Helligtrekongersaften’ et farvestrålende overflødighedshorn. Peter Schultz’ scenografi kommer brusende ud igennem lindetræerne som en tsunami, der hvirvler forvekslingerne rundt på scenen. Nicholas Nybros vilde, overdådige kostumer forkæler os med farver, former og detaljer i en liga helt for sig selv. Og selvom Christoffer Berdal ikke forløser det fulde potentiale i sin queer fortolkning af Shakespeares karakterer, så er der i år garanti for en spektakulær oplevelse, hvis du løser billet til Grønnegårds Teatret.
Knud Overgaard Pedersen. Teateranmelder og kulturblogger på Facebookbloggen KOP kultur. Jeg har en særlig kærlighed til skuespillet, men nyder også musicals, ballet og moderne dans. Er exam.art. i dramaturgi og til dagligt administrativ medarbejder på Nationalmuseet, så der er dømt kultur fra morgen til aften hele året rundt.