Han, Hun, Vov og igen, Republique

’Et gakkelak comedy juleshow!’ lyder forestillingens undertitel. Og ja, det er helt vildt gakket, plat, sjovt, sort og seværdigt, når den folkeelskede Bodil Jørgensen og Badehotellets Hr. Weyse, Jens Jacob Tychsen, præsenterer overdrevne og grænseoverskidende karakterer og sketches i dette decembershow.

Med Han, hun, vov og igen! forsøger duoen at genskabe succesen bag deres show Han, hun, vov og pelsen fra 2011. 2017-udgaven byder både på underholdende indslag, hvor de to står over for hinanden som privatpersonerne Jens Jacob og Bodil, scener med karakterer, som vi møder flere gange, intermezzoer, der har sine helt egne gakkede logikker og videoindslag, som fungerer som en slags føljeton.

Bodil Jørgensen bruger bl.a. sit talent til at imitere jyske dialekter, især den sønderjyske, som man måske kender fra dialektservicen i Rytteriet, og sin evne til at fremstille finurlige og mere eller mindre grænseoverskidende kvindetyper. Hendes jyske kommer fx i brug, når hun, iført skitøj og lange ski på fødderne, får en fortælling om at stå på ski til at handle om en helt andet form for ’ski(d)ning’, når man som publikum selv indsætter det stumme ’d’ i tyndski(d) og fællesski(d)ning. Jens Jacob Tychsen gør især brug af sin gode sangstemme og en tilsvarende komisk skuespillerevne, når han spiller en stangstiv mand på vej hjem fra årets julefrokost i sin bil. Han sidder ufortrødent bag rattet og kører lidt af hvert ned på sin vej, blandt andet en hjort og en mand på knallert, hvilket han fortæller igennem en sang på melodien til ’Driving Home from Christmas’.

Det gode og det knap så gode
De to kan jo deres kram. Det er der ingen tvivl om. Og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at deres lignende show i 2011 fik så stor succes. Jeg griner da også højt, når Bodil Jørgensen spiller en spirituel kvinde, der ’læser sko’ som andre kan ’læse hænder’. Da hun udvælger en tilfældig persons sko blandt publikum, får hun, som man kan mistænke både clairvoyante og håndlæsere for, alt til at passe ved bl.a. at bruge generaliseringer. ”Du har gået i de sko!,” konstaterer hun og spørger sig fem: ”Det er en størrelse 36? Eller 37? Eller 38? Nej, det er en stor størrelse 41!”

Den kreativitet og inspiration, som de to skuespillere tilsyneladende vækker hos hinanden, og som nødvendigvis går forud for skabelsen af en karakter som denne, er stærkt fascinerende. Hvordan finder man lige på at lave en kvindekarakter, der med sloganet ”Min krop, din mad!”, sælger sin krop til andre ved fx at ryste sit dreadlocksfyldte hår, så der kommer så meget skæl ud, at det bliver til en sund og nærende parmesan, når man tilsætter salt og peber? Der er mange sketches, man kunne nævne, og jeg klukgriner da også, da de to har en lang #MeToo-diskussion bag fortæppet, hvor Jens Jacob, helt uden grund selvfølgelig, klandres for at røre ved Bodil og samtidig for ikke at røre nok.

Desværre er der et lille ’men’: selvom jeg kunne nævne mange grunde til, at Han, hun, vov og igen! er et særligt underholdende juleshow, så er der ikke desto mindre også flere scener, der ikke står lige så stærkt som andre. Nogle af dem falder simpelthen lidt ved siden af, fordi de ikke er på samme høje niveau, når det kommer til det komiske indhold og skarphed og skulle derfor helt være udeladt for at gøre det samlede indtryk mere raffineret. Her taler jeg fx om en kort ’Hvem vil ikke gerne være Bodil Cath’-sang, hvor man har set, at Aristocats-sangen tilfældigvis passer på forfatterens efternavn og det er sådan set dét. Med det her juleshow skal man være med på, at det er plat og sort, men der må også være grænser for galskaben, så det ikke bliver ligegyldigt.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har et par gode venner eller en far og/eller mor, som godt kunne trænge til et godt grin og en underholdende pause fra det hektiske julegaveræs. Elsker du enten Bodil Jørgensen eller Jens Jacob Tychsen eller især én af dem, så må du også af sted til Republique.