BlogBørn & Familie

Juhu, det er regnvejr, Zangenbergs Teater

Det er efterår og det er regn og det er søndag. Elias på 5 år er i Zangenbergs Teater med mor, far og mormor. Han har ikke lyst til at blive interviewet af Teaterspot, men vil gerne være mikrofonholder for sin mor. Elias trykker start på optageknappen: “Ja, vi modtog en helt ny kalenderoversigt med børneforestillinger fra Teaterbilletter. Meget overskueligt og så valgte vi den forestilling, vi nu skal se: ‘Juhu, det er regnvejr’.”

“Noget af det bedste jeg vidste som barn, det var når min mor tog mig med i teatret. Og sådan en god oplevelse vil jeg gerne give vores søn”. Mormor nikker glad og smiler. “Vi har læst at forestilingen kilder fantasien under tæerne og stiller store spørgsmål i børnehøjde,” hun fortsætter: “og vores søn stiller mange store spørgsmål. Han kan ikke så godt lide regnvejr, det er lidt… farligt.” “Nej kedeligt!” retter Elias: “Jeg kan altså ikke lide at hoppe i vandpytter for så er alt mit tøj vådt bagefter.” Elias er nu tøet op og han vil gerne fotograferes sammen med sin mor.

Sofies far
“Har I ingen børn med i dag?” Ved bordet overfor Elias sidder et ældre par. “Jo da, det er min datter Sofie, der står på scenen idag,” siger den ældre udgave af Tjener Bols fra Matador. Jeg opdager at det er Per Pallesen, der sidder over for mig og han fortsætter: “Sofie brænder for at lave børneteater og vi har fået lyst til at se hendes forestilling igen, inden hun drager afsted på turne.” Sofie Pallesen har stor succes med ‘Juhu det er regnvejr’. Den ordløse forestilling har lige været på Cuba og Sofie tager i november på turne til Shanghai, Sydafrika og Tyrkiet. Per Pallesen er pavestolt af sin datter og glad for hendes valg af arbejde, selvom han erkender, at det er hårde tider for skuespillere.

Børn i teatret
Sofie Pallesen ved at det kan være skræmmende for børn at være i teatret for første gang. I sin fine stribede natkjole byder hun velkommen og fortæller børnene, at forestillingen er uden ord og om lidt. Når hun tæller til tre skal de lukke øjnene og først åbne dem igen, når de hører snorkelyd. Og lyd, det er et bærende element gennem forestillingen, som er bygget op på børns hverdagsoplevelser.

En er for lille og en er for stor
Man vågner og har ikke lyst til at stå op. Der er lige en bussemand på tværs. Tage tøj på – nej den bluse kan jeg ikke passe, der er to forskellige strømper og så den væmmelige tandbørste – den larmer helt vildt. Den nye youghurt smager bad, men måske er den slet ikke så slem, når man prøver igen. Vi kaster lige skålen væk, crash klir! En paraply, nu går der Chaplin og stumfilm i det hele og Sofie stepper rundt på scenen.

Regnvejret som Elias synes er farligt – nej kedeligt
Hun åbner døren og lyden af måger, fugle og bølger fylder rummet. Badebolden skal med ud men den skal først pustes op. Sofie åbner døren igen men nu er det blevet uvejr! Øv og hvad er det for en lyd! Kvark kvark. Hop hop. Hvad er det nu man skal gøre med en frø?

Forestillingen spiller en uges tid på Zangenbergs Teater, og jeg siger bare: “Juhu, det er regnvejr og efterår. Så kan vi bare gå i teatret!”

Af Peter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.