BlogDans

Kære teatre, vi savner også jer!

I siger, I savner os. I skal SÅ meget vide, at vi har det ligesom jer.

Vi SKAL finde noget positivt ved den dramatiske og alvorlige situation, vi står i, for det har vi brug for, mens vi isolerer os, bekymrer os og glæder os til, at verden bliver god igen.

Det positive er, at vi ELSKER teater endnu mere nu. Og I skal ikke være bange for, at vi glemmer jer. Vi er her stadig. Vi kan nemlig mærke, at vi har BRUG FOR dét, I giver os.

Dét, der sker lige nu, har ingen af os oplevet før. Derfor skubber det til os, og vi kommer i tanke om dét, vi godt ved, er allervigtigst. Pludselig savner vi det, der betyder mest. Vi savner det intenst.

Vi savner de nære venner, kolleger, familiemedlemmer, vi pludselig ikke længere har mulighed for at se, kramme og tale med på tæt hold.

Vi savner samværet, fællesskabet og alle de oplevelser, vi kan nyde side om side. Vi savner de kulturelle oplevelser, der giver os netop dén livsbekræftende mulighed.

Jeg vil i teatret igen. Og jeg er ikke alene.

Vi vil glæde os til de oplevelser, vi véd, vi får sammen med nogle af de mennesker, vi rigtig godt kan lide.

Og når verden vender tilbage, vil vi træde ind i det levende, fælles rum og lade os forføre, flytte, fortrylle og forundre i samvær med vores gode ven, nære veninde, fantastiske forældre, elskede børn og sweethearts.

Vi vil tale om det, vi ser sammen. Vi vil mærke, hvordan vi kommer tættere på dem, vi kender-endnu-bedre-bagefter. Og vi vil vide, at det, teatret kan give os, det holder vi aldrig op med at have brug for.

Vi ELSKER jer. Og vi ses på den anden side.

Af Tine Ville Helgers, Tines teatertips
Ved siden af mit job som tekstforfatter og kommunikationskonsulent hos Røde Kors driver jeg www.teatertips.dk – hvor jeg skriver om teater og giver dig teatertips i mit nyhedsbrev. Jeg ser mindst tre stykker om måneden og giver dig et tip, når jeg ser noget godt. Jeg elsker at sidde i mørket, før scenetæppet går op. Her føler jeg mig som det heldigste menneske i verden. For i dét øjeblik kan alt ske. Og der er pludseligt håb midt i det grundlæggende meningsløse.