Forestillingen A Number undersøger nogle af de etiske og menneskelige problemstillinger, som man er nødt til at forholdes sig til ved kloning af mennesker.
Er man en rigtig person, hvis man er en klon? Hvad gør os egentlig til individer? I A Number følger vi Sander, en far, som har klonet sin søn, i håb om at han kunne blive en bedre far i andet forsøg. Pludselig finder han ud af, at lægerne ikke bare har lavet én klon, men et uvist antal kloner, som hans klonede søn får øje på ude i samfundet. Afsløringen af at sønnen er en klon, giver naturligvis anledning til en del frustrationer og skænderier. Dette bliver endnu værre, da Sanders oprindelige søn har gjort samme opdagelse og vender tilbage for at konfrontere sin far.
NB: Forestillingen er produceret af ‘That Theatre Company’ og spilles på engelsk.
At se A Number er lidt ligesom at se et afsnit af tv-serien ‘Black Mirror’. Hvordan reagerer mennesker, når teknologi påvirker vores liv i så stort et omfang, at vi må tage beslutninger, vi aldrig har skulle tage før? Tematikken er ekstremt relevant, især fordi vi måske ikke er så langt fra at kunne klone mennesker.
For Sander kan kloning løse alle hans problemer. Hans kone begår selvmord kort efter deres søns fødsel, og Sander er ikke i stand til at håndtere sin søns traume. Han sender derfor sin søn på børnehjem og får i stedet klonet en ny søn, så han kan starte forfra med et barn, som ikke er traumatiseret af sin mors selvmord og sin fars alkoholmisbrug. Det går ikke som håbet, og det er hjerteskærende at se, hvordan det langsomt går op for Sander, at det ikke har været de tragiske omstændigheder omkring sin søns første år i livet, der har gjort, at han var en dårlig far. Det har været Sander selv.
Forestillingen er en simpel opsætning, som foregår i Sanders dagligstue, hvor hans forskellige sønner skiftes til at tale med ham. De to skuespillere, Ian Burns i rollen som Sander og Rasmus Emil Mortensen i rollerne som de forskellige klon-sønner, er ekstremt dygtige. Særligt Emil Mortensen formår at skabe distinkte karakterer til hver af de tre karakterer, han spiller og får bragt personlighed og livshistorie ind i både krop og stemme. Forestillingen er meget teksttung, og jeg kan høre på publikum, at det til tider er svært at forstå, hvad der sker i handlingen, fordi man bliver nødt til at koncentrere sig om alt, hvad der bliver sagt. Derudover sidder jeg også tilbage med en masse spørgsmål, som jeg mangler svar på, og jeg føler samtidig, at denne tematik har potentiale for at grave endnu dybere og i flere retninger, end man har valgt at gøre i denne forestilling.
A Number lykkes altså rigtigt godt med det, den gerne vil fortælle, men jeg savner, at historien bevæger sig ud over Sanders dagligstue, på en måde, der kan få publikum til at sidde tilbage med overvejelser à la: “Hvad hvis det var mig?”
Skynd dig ind og se den, hvis
… du finder mødet mellem mennesker og ny teknologi interessant pga. de diskussioner og overvejelser, det kan skabe om bl.a. identitet, etik og menneskelighed.
Jeg er 24 og studerer digital design og kommunikation på IT-universitetet. Jeg har været interesseret i teater siden jeg som 10-årig spillede von Trapp-barn i The Sound of Music. Musik og teater har lige siden været en stor del af mit interessefelt, både som udøver og tilskuer. Jeg er især optaget af sjove karakterer, lyduniverser og sceneteknisk nytænkning.