Gå tilbage
BlogUnge & Voksne

Teatret ved Sorte Hest, Kussesumpen

Det er virkelig skønt, at der i en forestilling, der bryster sig af at være feministisk, ikke kun bliver skældt ud til højre og venstre og brokket over en mandsdomineret tilværelse. Her bliver der nemlig også peget indad.

Kussesumpen  udspringer af bloggen med samme navn. En blog, der beskæftiger sig med det at være kvinde; hvordan opfører man sig, når man er forelsket, når man lige er blevet dumpet, eller når man er bitter single and (maybe not so) ready to mingle. Der er ingen ende på de tabuer, Kussesumpen belyser; skedeprutter, sexfantasier om voldtægt, barnløshed og analsex, og det er kun toppen af lagkagen. Forestillingen er en bundærlig farce over det 21. århundredes kvinde og det herskende ideal, hun konstant må forsøge at leve op til. På scenen står fire unge og smukke skuespillerinder, hvoraf én af dem, Jacobe Orry, er medstifter af bloggen, da de i sin tid besluttede sig for at  lukke resten af Danmark ind i kvindehjernen. De fire skuespillerinder stiller konstant spørgsmålstegn ved, hvorfor netop de støder på de pinligheder, de gør, og hvorfor Søde Søren (ham vi alle venter på) ikke har indfundet sig endnu. Flere gange spørger de publikum: “Så hvad synes I så om mig?”

Kussesumpen  er først og fremmest et virkelig underholdende bud på et opgør med det herskende kvindeideal. Det er virkelig skønt, at der i en forestilling, der bryster sig af at være feministisk, ikke kun bliver skældt ud til højre og venstre og brokket over en mandsdomineret tilværelse. Her bliver der nemlig også peget indad. Vi får dermed ikke blot en lang liste over mænds fejlagtigheder, vi får også en liste, hvor pigerne selv tager stilling til de steder i livet, hvor kvinder ofte træder forkert i forhold til sig selv og deres omgivelser. Vigtigst af alt bliver alle temaerne behandlet med en god og kærlig omgang humor. Og det er da også i humoren, de fire skuespillerinder har deres klare styrke. Det er i de humoristiske passager forestillingen er allerbedst, da der her virker til at være langt større sikkerhed og frihed i spillestilen. Tilsvarende mangler så desværre også, når de mere alvorlige passager eller temaer skal behandles. Her er deres spil ikke helt lige så overbevisende, og man kan i langt højere grad høre manuskriptet bag. Egentlig har man formået at blande humor og alvor ganske fint på det skrivemæssige plan, men i selve udførelsen mangler vi alligevel et eller andet for for alvor at blive rørt eller helt forstå, hvad det er, vi  skal få ud af disse øjeblikke. Når vi skal igennem disse tunge og panderynkende passager, tages pusten virkelig ud af det ellers ret høje tempo, og det er desværre ikke gavnligt for det endelige indtryk af forestilling.

Selvom vi virkelig får grinet hele forestillingen igennem, er det som om, at forestillingen aldrig rigtig bider sig fast, og det er en skam, for folkene bag Kussesumpen har uden tvivl noget rigtigt og vigtigt på hjertet. Det bliver dog til tider bare en anelse langt i spyttet, og man kunne med fordel have skåret et lag af handlingen, så kun de helt skarpe scenarier stod tilbage.

Forestillingen er dog en ret underholdende omgang, som fortjener et besøg. Kussesumpen er enormt vedkommende, og der vil uden tvivl være flere af tabuerne, man kan spejle sig i på den ene eller den anden måde.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du trænger til at grine lidt af dig selv og andre kvindes forkvaklede forhold til sig selv.

Sponsoreret af Teaterbilletter.

Af Line Kirsten Nikolajsen, Den 4. Væg
Laver til dagligt en masse forskelligt mediearbejde og er i virkeligheden et eller andet sted også i gang med en kandidatgrad i Film- og Medievidenskab. Teater og skuespil har dog en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg vil nok altid have en 13 årig lille pige inden i, som vil blive ved med at drømme om at blive stor skuespillerinde. Der er i min verden intet så forførende som teater, og jeg lader mig ofte rive med og blive helt opslugt. For mig er teatret den mest fantastiske form for pause fra den hurtige verden uden for. Jeg er ret pjattet med poesi i teaterform, som er et af de mest oprigtige pusterum med plads til eftertænksomhed, jeg kender til. Desuden er min teatersuperhelt lige nu Elisa Kragerup!