“Hører du nogen kalde på store og stærke mænd – da er det tiden at samle – alle de svage igen!” af Carl Scharnberg 1976
For to tusinde år siden var landet Palæstina besat af Romerrigets legionærer. Folk i landet var fortvivlede og drømte om en frelsende konge, der ville komme og smide besætterne ud. Tre Vise Mænd vidste, at frelseren skulle findes under den lysende stjerne og drog ud for at finde denne frelsende konge.
Vise Mænd fra Østerland
Det er den ovennævnte historie som Teater Åben Dans vil fortælle os, og den er aktuel på flere måder. For julen nærmer sig med sit kendte budskab, samt mange ‘stærke’ mænd i flere lande buldrer løs og truer verdensfreden, og overfor dem samler folk sig i demonstrationer, nogle med gule veste, for at blive hørt.
Der skal være plads til alle
Mangfoldighed er blevet et krav i nutiden og Teater Åben Dans gør sit for at leve op til parolen. Der er en belgisk danser med i stykket, Ives Thuwis, og afvikleren Elke Laleman deltager også på scenen som skuespiller, hun er en kvinde og det pynter på kønsbalancen. Ja, så mangler vi sådan set bare en kamel, og sørme om der ikke dukker hele to kameler op.
En lang historie kort
Thomas Eisenhardt, instruktør på teatrets mange forestillinger, har fået lov til at komme på scenen igen og det skal vi love for, at han udnytter til at fyre nogle rigtig, rigtig lange, lange, lange replikker af – indtil hans visemændkolleger, Ole Birger Hansen og Ives Thuwis, bremser ham og forlanger, at de nu drager ud på rejsen. Der burde også være mange flere med, men der er kun de tre, og gaverne har de heller ikke fået skaffet.
Finder de kongen og hvad med gaverne
Rejsen er lang og farefuld. Det går op og det går ned. På tilskuerpodiet har vi alle helt sikkert fået en del at tænke over, for den enkle scenografi og de tre danseres samtaler og bevægelser får os til at stille mange spørgsmål.
Hvordan ender dette? Tag dit store barn (+10) ved hånden, drag til Roskilde og følg med på rejsen.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.