Det er en fryd at se Ellen Hillingsø portrættere Liva Weel med den perfekte sammensætning af charme og sårbarhed – trods Livas evindelige insisteren på at være stærk udadtil.
LIVA er både underholdende og rørende og bestemt et besøg værd. Forestillingen emmer af frihedsfølelse og kvindefrigørelse og er et fornemt portræt af en stor stjerne, men trækker dog en smule i langdrag i den en anelse for lange første akt. Hvis man var vidne til Folketeatrets opsætning af Toves Værelse sidste år, synes man at kunne finde flere faktorer, der går igen. Stemning og design synes at ligge tæt op ad hinanden, og det er sandelig ikke nogen dårlig sammenligning.
LIVA fortæller historien om en af Danmarks største stjerner fra 1920’erne og frem til sin død i 1952, Liva Weel, den bramfri komedienne og revystjerne fra Istedgade. I LIVAmøder vi Liva Weel på sit dødsleje, inden vi kastes tilbage til det tidlige voksenliv i et dødssygt ægteskab og massevis af byture med veninden, Ella. Liva er rastløs og keder sig så gevaldigt- hun vil hellere ud og danse natten lang som en anden Josephine Baker end at sidde hjemme og putte med sin slatne mand. Hun opgiver da også det trygge familieliv og giver sig i kast med revyens megastjerne, Poul Henningsen,der dog aldrig synes at ville have Liva, som hun ønsker at have ham.
De to opbygger dog et kært og tæt samarbejde, og PH skriver flere kæmpehits til Liva på revyscenen. Bl.a. bliver Man Binder os for Mund og Hånd essentiel for Livas eftermæle og spiller en stor rolle i aftenens forestilling. Det hele er dog ikke lutter lagkage, revy og fest, for på trods af Livas kæmpe succes og faste plads i hele den danske befolknings hjerter, begynder hendes verden snart at smuldre; krigen tærer på venskaberne og Livas evindelig druk, dårlige helbred og insisteren på at være selvstændig, sætter snart en stopper for det hele.
LIVA synes at være en sammensmeltning af alt, hvad Liva Weel var indbegrebet af; revy, kabaret, fest, elskere, farver og massevis af alkohol. Det er en fryd at se Ellen Hillingsø portrættere Liva Weel med den perfekte sammensætning af charme og sårbarhed – trods Livas evindelige insisteren på at være stærk udadtil. Publikum er vidne til Livas liv, der stille og roligt passerer revy… how ironic. Vi springer i tid og rum, men vi starter, hvor vi slutter; på Livas dødsleje.
Det er tydeligt, at valget er faldet på Ellen Hillingsø som Liva Weel grundet hendes sårbare og rørende spil; det er skønt at se hende give den som bramfri revystjerne, men nogen stor sanger, det er hun trods alt ikke. Det er der dog råd for. Forestillingens resterende cast, Karsten Jansfort, Birgitte Raaberg og Henrik Kofoed indtager scenen med de fineste stemmer, og sidstnævnte lader endda også til at spille alle instrumenter i verden.
Som en ekstra musikalsk tilføjelse, sidder Jens Krøyer ved klaveret og akkompagnerer hele forestillingen. Kun han står tilbage ved Livas side, da alle andre har forladt hende – men han er stilheden selv. De tre skuespillere portrætterer alt fra ægtemænd til journalist, fra bedstemødre til påklæderske og fra far til elsker – alle er de vigtige aktører i Livas liv. At flere af dem hænger ved hendes side så længe, som de gør, kan være os en gåde, for Liva var uden tvivl ikke altid lige rar at være i nærheden af. Især Kofoeds og Raabergs portræt af hhv. Poul Henningsen og påklædersken Jacob er både fængende og morsomme. De to er vigtige for historien, for de lader til at have været det mest solide i Livas korte liv, og de er der da også næsten til det sidste; lige indtil Liva skubber dem fra sig. Samspillet mellem de fire skuespillere virker både troværdigt og vedkommende.
Scenografien er enkel og klart egnet til turnéen, forestillingen skal på til vinter – hovedsageligt består den af to bevægelige trædøre, en divan, en bar og et par flagrende gardiner, der etablerer de mange rum, vi bevæger os i. Det er et kæmpe plus, at der ikke foregår mere i scenografien, da det nemt kunne gøre forestillingen både rodet og svær at finde hoved og hale i, da vi bliver introduceret for så mange rum på relativt kort tid.
Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er til kabaret og revy, og selvfølgelig et skud Liva Weel og en veloplagt Ellen Hillingsø i titelrollen.
23 år. Læser Film- og medievidenskab. Jeg nyder at gå i teatret så meget som muligt! På det seneste er det gået så vidt, at jeg nu også om natten drømmer, at jeg er i teatret. Her laver jeg alt muligt spændende. Jeg får bl.a. Mads Mikkelsen til at grine og glemme sig selv i sin rolle i Klokkeren fra Notre Dame, maler Kongeligt porcelæn med Signe Egholm og glemmer mine replikker og sange, mens jeg står på scenen i årets største og dyreste forestilling. Mine drømmeroller er Julie i Frøken Julie og Blanche Bubois i Omstigning til Paradis. Det, jeg elsker mest ved Den 4. Væg er at få lov til at tale med scenekunstnere, der har en passion for det de laver og få en dybere forståelse for deres arbejde! Lige nu har jeg kæmpe teatercrush på Katrine Wiedemann og Peter Christoffersen.