BlogBørn & Familie

Nørrebro Teater, Et Juleeventyr

Det er julekomedie på speed, og jeg keder mig ikke ét sekund. Mit blik er naglet til scenen konstant.

Tænker du også “HUMBUG” og “PJAT”, når nogen nævner julen? Nyder du at se fattige familier sulte og små børn græde? Ikke? Det er ellers sådan gamle Ebenezer Scrooge lever sit liv, alt imens han fryder sig over, hvor mange penge han kan skrabe sammen i sit store pengeskab. Scrooge har netop mistet sin business partner, Mr Marley, og står nu som ene direktør i firmaet, hvor han tjener penge på at låne ud til de fattige med renter og renters renter. Sådan en rigtig hyggelig fætter.

Juleaften får han  besøg af Mr. Marleys genfærd. Han advarer Scrooge om nattens forestående hændelser. I løbet af natten vil Scrooge nemlig blive opsøgt af tre ånder: fortidens, nutidens og fremtidens ånd. De vil alle tage ham på en rejse ud i gamle og fremtidige minder, for noget er ødelagt inde i Scrooge, og denne aften må give ham en lærestreg for livet. Aftenen viser sig at blive hans livs store vendepunkt.

Vi mener
Normalt er jeg ikke den mest verbale tilskuer, og det er sjældent, at jeg højlydt griner eller giver min mening til kende, mens jeg sidder i salen. Men jeg kan lige love for, at der var andre boller på suppen, da jeg så Et Juleeventyr på Nørrebro Teater. Sjældent har jeg været så godt underholdt i så lange strækninger og grint så højlydt.

Kun fem skuespillere levendegør Charles Dickens udødelige klassiker fra 1843, og deres komiske timing er med til at gøre Et Juleeventyr til en eminent oplevelse for både børn og voksne. Mette Horn har skabt en Scrooge, der om muligt godt kunne have klaret at være en smule mere barbarisk, men ikke desto mindre en Scrooge, man ikke kan lade være med at have ondt af og endda til tider også lægge sin sympati hos. Vi forstår måske tilmed, hvorfor han er blevet en gammel mavesur mand, der ikke længere finder glæde ved julen. Børnene i salen virker dog til at være en smule uenige i at sympatisere med Scrooge. De svarer i hvert fald igen, hver gang Scrooge proklamerer, at børn er pjattede og uartige eller at julen er noget fis. Det er en fornøjelse at være vidne til et publikum, hvor børnene fylder lige så meget som de voksne, og hvor der rent faktisk er plads til at leve sig ind i fortællingen på sådan en måde, at børnene tør være med hele vejen.

Andreas Jebro, Lila Nobel, Asta Kamma August og Jesper Groth personificerer de mange karakterer, der har været med til at forme Scrooge til den mand, han er i dag på godt og ondt. Det kunne være hans afdøde mor, hans gamle lærer, hans livs kærlighed, hans business partner eller tidligere chef. Tilsammen skaber de en kavalkade af hjertelige og ekstremt morsomme karakterer. Selvom komikken præges af nærmest slapstickagtige gentagelser og farcelignende spillestil, som ellers hurtigt kan blive forceret og trættende, er jeg fuldstændig boblende og jublende over deres komiske timing og formåen. Fra Nobels barnagtige og naive ånd fra fortiden, der efterlader det største smil på mine læber, til Augusts Yahya Hassan-inspirerede ånd fra nutiden med samtidige kulturreferencer oget enkelt “dab”. Derudover kan også nævnes/ eller: Ej at forglemme… Jebros underkuede, men ellers legesyge assistent, der ikke synes at kunne gøre noget rigtigt, og sidst men ikke mindst Groths guddommeligt sjove og juleglade chef, der helt uhæmmet træder ud på publikumssæderne og taler til os, som var vi hans store stab af ansatte i firmaet.

Hele virvaret udspiller sig i Franciska Zahles fornemme scenografi og kostumer sendt fra himlen. Den røde farve, der går igen hos de kærlige og juleglade folk, eksploderer i Nobels gigantiske drøm af en kjole, der næsten fylder en hel to-personers sofa og svæver om ørerne på hende og Groth, når de sammen manifesterer juleglæden i deres lille hjem hos Scrooges nevø. Jeg må eje den kjole! Scenografien er evigt foranderlig; først sidder vi i Scrooges enorme soveværelse, så i et mikroskopisk køkken, en vinterhave, en gammel skole og en herskabslejlighed. Der mangler ingenting, og skiftende synes både flydende og organiske på den enorme drejescene.

Et Juleeventyr er julekomedie på speed, og jeg keder mig ikke ét sekund. Mit blik er naglet til scenen konstant. Viktor Tjerneld har skabt en juleklassiker, som hele familien kan nyde, og jeg fristes til at sige, at jeg ikke har en finger at sætte på noget. Det er endda dejligt, at en af scenerne er tilpas uhyggelig til, at selv jeg og min ledsager  tænker “shit”, men børnene i salen griner højt og hjerteligt.

Af: Clara Lindstrøm Gleerup

Af Den 4. Væg
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.