BlogUnge & Voksne

Det Ny Teater, Phantom of the Opera

Det er næsten umuligt ikke at få kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen, når ouverturens bombastiske og ikoniske orgeltoner brager ud i salen.

Han er tilbage – operafantomet. Siden slutningen af 1800-tallet har Pariseroperaen, Grand Opera, været hjemsøgt af en mystisk skikkelse, og nu indtager han endnu engang Det Ny Teater. Phantom of the Opera er en gammel klassiker om den vanskabte mand, der med hård hånd styrer operaen fra de mange mørke afkroge af operaen. Fortællingen byder på uforglemmelig musik, overdådige kostumer og scenografier, der spænder fra operaens store scene til fantomets dunkle kældergange. Fantomets skæbne er håbløs, men han forelsker sig hovedkulds i den unge sopran, Christine Daé, og vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at udvikle hendes talent, gøre hende til en kæmpe stjerne og vinde hendes kærlighed. Men helt nemt er det ikke, for i mellemtiden dukker Christines barndomskæreste, Grev Raoul, op.

Phantom of the Opera er en af historiens største publikumssucceser, og forventningerne til opsætningen er høje, især da det er Det Ny Teaters eneste opsætning i sæson 18/19.

Det gode og det knap så gode
Fantomet har efterhånden godt 30 år på bagen og er en af tidens største og mest imponerende kærlighedsfortællinger, men den er også efterhånden blevet opført et utal af gange, så man kan spørge sig selv, om tiden mon er ved at være løbet fra den? Er fortællingen stadig lige så overdådig, uhygge-fremkaldende og effektfuld, som den var for 30 år siden? Lad os kigge lidt nærmere på Det Ny Teaters 2018-opsætning.

Musikken fejler naturligvis intet, og selv hvis du ikke har overværet en tidligere opførelse af musicalen, er der gode chancer for, at du kan nynne med på en lille håndfuld af de klassiske hits såsom All I ask of you, Angel of music eller The Phantom of the Opera. Det er smukke og virkelig effektfulde numre, og Det Ny Teaters orkester er som altid yderst velspillende under ledelse af Per Engström. Det er næsten umuligt ikke at få kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen, når ouverturens bombastiske og ikoniske orgeltoner brager ud i salen. Eller da det umådeligt store ensemble samles på operaens gigantiske trappe i den ikoniske Masquerade iklædt overdådige maskebalskostumer. Det er imponerende og et overflødighedshorn af rang.

Oplevelsen bliver ikke mindre smuk af, at Sibylle Glosted og Thomas Ambt Kofod står i front som hhv. Christine Daé og Fantomet. Begge synger de med en enorm stemmekapacitet. Glosted er en uskyldig og yndefuld Christine, som enhver ungkarl vil forelske sig i det øjeblik, hans øjne falder på hende. Kofoed gør en uovertruffen indsats som det enlige fantom og leverer ligeledes en vokal kraftpræstation. Lige så djævelsk faretruende og dæmonisk fantomet kan være, lige så meget følsomhed lurer under overfladen, og det rammer Kofod perfekt. Det samme gælder Louise Fribo, der bør nævnes for sin kyniske portrættering af operadivaen Carlotta med en stemme, der kan nå nærmest umenneskelige højder.

Og så er der den egentlige rammefortælling – den store kærlighedshistorie. Det er muligvis her, det begynder at halte. For selvfølgelig er den smuk, selvfølgelig er den betagende og ikke mindst hjerteskærende mod slutningen. Omend de ser smukke ud, fristes man til at sige, at kærlighedsrelationen aldrig rigtig fremstår troværdig. Christines relation til den unge grev Raoul er en smule tvivlsomt og ikke umiddelbart noget, der står særlig klart da, vi forlader teatersalen. Dette fremstår som en kæmpe kontrast til det musikalske, hvori der ligger så mange gigantiske følelser gemt.

Det er intet under, at Phantom of the Opera i 1986 tog musicalscenen med storm, men desværre kommer den overdådige scenografi og udødelige musik til at stå som en meget flot skal om et knapt så rørende indre. Der går lang tid, før fortællingen for alvor kommer igang, og vi dermed kan hengive os til den mytiske fortælling om den vansirede mand.

Phantom of the Opera virker ikke længere særlig friskt, og man sidder og mangler det helt store rørende brag og en kende mere tilstedeværelse blandt karaktererne. Og nok er scenografien overdådig, men der er ikke længere særligt store overraskelser i vente på de få special effects, forestillingen indeholder. Hvor ville det altså have gjort en kæmpe forskel, hvis den gigantiske lysekrone havde styrtet med et lidt større sus, og hvis fantomets ildspyende stok havde givet et kapow. Det bliver en smule støvet oplevelse, og man kan håbe, at der ikke langt ude i fremtiden bliver mulighed for at løsrive sig fra den faste skabelon og dermed kreere en ny og opdateret version, som passer til det 21. århundrede.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er ægte musical-fan. Måske har du allerede set den før, men fantomet kan altid klare et ekstra besøg og lyt.

Af Den 4. Væg
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.