Følg os på
Den 4. VægMusik

Det Ny Teater, The Book of Mormon

Køb:

Thiim Harder er et imponerende dygtigt og forfriskende pust. Hun synger ikke bare eminent godt, men tilfører også genren noget kant og kækhed, som vi ikke tidligere har oplevet på den danske musicalscene

‘The Book of Mormon’ følger de to unge missionærer Ældste Price og Ældste Cunningham. Et umage par der sammen bliver sendt til Uganda for at missionere og omvende de lokale. De to unge mænd bliver dog ikke mødt med meget positivitet. De andre missionærer har ikke formået at døbe ét eneste menneske, og det lokale folk har andre og mere presserende ting i hovedet, såsom AIDS, en skydegal general og mider i nosserne. Snart bliver det klart for Ældste Cunningham, at han muligvis bliver nødt til at pynte lidt på historierne i Mormons bog for at fange de lokales interesse. Dermed introduceres det afrikanske folk for både jedis, hobitter og Darth Vader. ’The Book of Mormon’ er en satirisk fortælling om mormoner, som er skrevet af skaberne af ’South Park’. Siden 2011 har den fået anmeldere og publikum på Broadway og West End til at juble, og nu opføres den for første gang på dansk på Det Ny Teater.

LÆS OGSÅ: “Julie Steincke: Rollen som den slemme pige er altid den sjovest”

Det gode og det knap så gode
The Book of Mormon tager tykt pis på hele musicalgenren. Holdet bag gør brug af samtlige klichéer, der findes om musicals, men gør det på en både komisk og til tider ret raffineret måde. Der er tilføjet små skjulte detaljer, som det brede publikum ikke nødvendigvis vil opdage, men hvilke man som kender blot kan læne sig tilbage og nyde. Det er herligt bare at kunne læne sig tilbage og lade blikket løbe henover den store scene, der aldrig står stille, og hvor samtlige spillere konstant bidrager til komikken. Det er nok det vigtigste element i denne musical, for den er afsindigt sjov. Det kræver både komisk timing og præcision fra spillerne, hvis spillestilen ikke skal blive både plat og trættende, og det lykkedes ‘The Book of Mormon’ med til fulde. Dertil er det en utrolig vellykket oversættelse, som på intet tidspunkt virker kunstig eller plat, som man ellers kan frygte, når humor som denne skal oversættes.

Det store ensemble føres an af hovedrolleindehaverne Silas Holst og Carsten Svendsen. Vi kan ikke komme udenom, at det her er Silas’ klart bedste optræden til dato. Han har aldrig sunget bedre, og han formår bestemt at udfylde rollen som den enerverende og selvoptagede Ældste Price. Forestillingens absolutte stjerne, og årsag til de største grin, er dog utvivlsomt det kiksede sidekick, Carsten Svendsen, i rollen som Ældste Cunningham. Svendsens komiske timing og tilstedeværelse er intet mindre end eminent. Hans spil er ikke i nærheden af den, desværre ofte, lidt kunstige og affekterede komik-stil, som musical-genren ofte lider under, men virker tværtimod imponerende naturligt og tro mod skabernes humor-univers. Det virker desuden som om, at Svendsen løbende tager sig nogle komiske friheder, som gør humoren og scenen levende og underholdende ud over alle grænser.

I Uganda møder de to missionærer blandt andet den lettere naive Nabulungi, portrætteret sublimt af Lea Thiim Harder. Ud over en mindre rolle i sidste års ’Efter Brylluppet’ er det ikke meget, man har set til den unge skuespillerinde og sanger, men lad os håbe at ’The Book of Mormon’ kan ændre på det. Thiim Harder er et imponerende dygtigt og forfriskende pust. Hun synger ikke bare eminent godt, men tilfører også genren noget kant og kækhed, som vi ikke tidligere har oplevet på den danske musicalscene.

SE OGSÅ: “En hjælpende hånd”

Scenografien er simpel og uden for mange dikkedarer og unødvendige rekvisitter, set i forhold til hvad man vanligt oplever på Det Ny. Dermed giver det skuespillerne plads til at udfolde sig. Selvom musicalen tager pis på genren, så er det umuligt at komme udenom, at det er en både forrygende og forfriskende opsætning, som den danske musicalscene har ventet længe på. Selvom sangene gentagende gange indeholder ord og vendinger som ‘fuck dig Gud’, ‘klitoris’, ‘pik’ og ‘fisse’, bliver det aldrig hverken vulgært eller grænseoverskridende at være vidne til, og det bliver heller aldrig helt så gruopvækkende provokerende, som den ellers har haft ry for. Man køber hurtigt præmissen om, at både sproget og tonen er passende for netop denne forestilling og helt i tråd med skabernes tidligere værker.

Det er yderst forfriskende at Det Ny Teater har givet Kasper Holten muligheden for at sætte ’The Book of Mormon’ op. Det er dejligt at se, at teatret også tør gå i en retning, der ikke emmer af den sædvanlige glitter og glamour, som teatret ellers er mestre i. Med denne beviser de for alvor, at de kan lave musical i topklasse med et dejligt utraditionelt musical-hold, som giver teatret lidt tiltrængt kant.

Når det så er sagt, og opsætningen har fået den ros, den fortjener, så er det virkelig ærgerligt, at lyden i Det Ny Teater stadig ikke lever op til det øvrige niveau. Lyden er til tider så dårlig, at vi mister flere af de sjove pointer og simpelthen ikke kan høre, hvad spillerne siger. Den flade og lave lyd gør, at det er svært overhovedet at høre, hvad der bliver sunget, og det er ærgerligt for en forestilling, der ellers er i topklasse.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er lidt træt af den gængse musicalform og trænger til en gennemført sjov og veludført musical.

Køb:
Af Den 4. Væg
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.

Skynd dig ind og se årets anti-musical!

Læs mere og køb billetten