Sigurd fortæller om de græske guder skal ses af børn og deres forældre, og jeg er ikke i tvivl om, at havde jeg været barn i dag, havde jeg både grinet og gyset med forestillingen, og ikke mindst fået en barnlig forståelse af de græske myter.
Hvad er det
Det gamle gasværk bliver forvandlet til det gamle Grækenland, når Sigurd Barrett indtager Østre Gasværk i Sigurd fortæller om de græske guder. Og ud fra titlen er du sikkert allerede helt med på, hvad forestillingen handler om, måske kender du endda bogen, den er baseret på. På små to timer bliver vi præsenteret for de græske myter om guderne, hvis navne mange kender, men som det absolut ikke er alle, der kender historierne bag. Som titlen siger, er Sigurd fortælleren, der får de til tider komplicerede myter serveret i børnehøjde, så alle er med på, hvem ham Zeus egentlig var, eller hvad Pandoras æske er for noget.
Med sig på scenen har Sigurd tre musikere, der har fået skruet flere ørehængere af nogle sange sammen, som både børnene og jeg nynnede med på, da vi gik ud af forestillingsmørket. De græske guder, nymfer, hekse og hvad der ellers befolker den mytiske verden, får krop af skuespillerne Camilla Bendix og Oliver Peter Hansen, der skifter karakterer så mange gange, at jeg til sidst endte med at opgive at tælle deres mange kostumeskift.
Vi mener
Det er noget af et persongalleri, vi skal igennem i Sigurd fortæller om de græske guder, og som lidt af en nørd ud i den græske mytologi må jeg indrømme, at jeg havde mine tvivl. Gabte forestillingen nu over mere, end den kunne sluge? Historierne om Hera, Zeus, Odysseus, Ekko, Narcissus, Apollon (og jeg kunne blive ved) er ikke altid lige lette at forstå, så hvordan skulle de kunne blive formidlet let og elegant, så forestillingens målgruppe, børnene, nu også var med? Efter blot et par minutter var blev mine bekymringer dog gjort til skamme, og det stod klart, at der er en helt simpel formel på det: fængende musik og meget skarpt optegnede karakterer. Alle de mellemregninger og den kompleksitet jeg med voksen- og nørd-øjne har set i myterne, kan sagtens skrælles fra, uden at den væsentlige pointe mangler substans.
Peter Oliver Hansen og Camilla Bendix gør et fantastisk stykke arbejde, når de først er Zeus, herefter Hades og sidenhen Odysseus. Instruktør Louise Schouw har klogt valgt at gøre karaktererne så animerede som muligt, både når det kommer til spil og look. Det er et super smart træk, der gør, at vi i salen ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt til at afkode personerne og deres rolle i fortællingen. Hele det gamle Grækenland er som taget ud af en Cartoon Network-serie. Det gør dem meget lette at forstå, vi er fx. aldrig i tvivl om, at Hades med sit kulsorte, viltre hår på sin sorte ladcykel med ild på siden er superskurken i dette univers. Desuden indeholder alle historierne en fin portion humor, så det aldrig bliver alt for uhyggeligt. Særligt vellykket er historien om Narcissus, der i skikkelse af Peter Oliver Hansen med proptrækker krøller og et mere en selvsmagende smil forelsker sig hovedkulds i sig selv. Både store og små griner af den selvfede Narcissus.
Også scenografien er enkel. Hele scenens bagvæg er beklædt med draperede hvide lagner. Jeg er meget imponeret over, hvor nemt et greb der skal til for, at vi har en troværdig og ikke mindst smuk himmel, som guderne kan bevæge sig rundt i. Scenen er stor, og nogle af historierne udspiller sig i hver sit hjørne af scenerummet helt oppe under gasværkets tag, så jeg vil anbefale, at du køber billetter på rækkerne lidt længere oppe i salen. Så kan du nemlig både kan se, hvad der foregår på gulvet og samtidig få hele historien oppe i højderne med uden at skulle dreje hovedet, hver gang fokus skifter for dermed at miste en del af fortællingen.
En kæmpe styrke ligger i Sigurd Barretts evne til at engagere sit publikum. Han har børnene i sin hule hånd, og de svarer ham entusiastisk hver gang, han vender fokus fra skuespillerne på scenen til de yngste i salen. I de øjeblikke hvor Sigurd interagerer med publikum, fungerer forestillingen på mange måder allerbedst. Ofte bliver børnene stillet helt simple spørgsmål om historiernes udfald, og det fastholder deres koncentration, en kunst som ofte kan mislykkes, når man har med børneforestillinger af gøre.
Sigurd fortæller om de græske guder skal ses af børn og deres forældre, og jeg er ikke i tvivl om, at havde jeg været barn i dag, havde jeg både grinet og gyset med forestillingen, og ikke mindst fået en barnlig forståelse af de græske myter. Den fungerer super godt som det, den skal være, nemlig en sjov og lærerig teateroplevelse for de yngste teatergængere. Så hvis du kunne tænke dig at give et barn en rigtig god oplevelse fyldt med musik og teatermagi, så er denne her et super bud. Er du, ligesom mig, vokset op med Sigurds Bjørnetime i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne, lover jeg dig, at du ikke blot vil blive taget tilbage til det gamle Grækenland, men også vil få flashbacks til børneværelset, Fjernsyn for dig og Bjørnen Bjørn.
Af: Marie Krakau
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.