Lykken er en velsmurt maskine som bare kører derudaf.
Vi skal nok være stille nu, for Morfar ligger og sover. Musiker Thomas Dinesen lister rundt på scenen og spiller sagte på sin guitar, mens scenearbejderen gør klar til at animere Jens Lyn, som er Morfars hund.
Det er teater for børn
Men så vågner Morfar stiv i sin krop, det er hårdt at komme op og igang, men Per Pallesen som Morfar har med det samme alle børnenes sympati i Riddersalen. Han mangler bare en ting og det er den gamle hat; uden den kan han ingenting. Jo en kop kaffe kan han altid drikke – gerne med tre, fire stykker sukker. Kaffedrikning bliver til et sjovt ritual hvor Thomas Dinesen laver lydsporet i mikrofonen.
Hønsestrik og gok
Morfar må ud og finde sin hat. Den kan måske være i hønsehuset og nu bliver der fest og farver. Sofie Pallesen gør sin entre som fyrig høne der danser salsa, strikker 14 meter hønsestrik og fremsiger gokkede gakkede rim. Og så fortsætter hattejagten ellers rundt i den lille by med elegante sceneskift, hvor Morfars seng bygges om til en hønserede, en trillebør osv. Sceneskift glider som smurt og udfyldes af Thomas på mange instrumenter samt videoprojektioner.
Masser af kaffe
Hatten er og bliver væk, men for hver kop kaffe dukker der en lille genstand frem som minder Morfar om sin barndom. Måske har han været noget af en vildbasse. Ihvertfald finder han en gammel motorcykel hos marskandiseren. Den starter ikke særlig godt, men Morfar ved at den bare skal have en god gang olie fra smørekanden. Så kører det derudaf.
Hattejagten spiller til og med fredag i efterårsferien og det er tankevækkende underholdning for børn fra 5 – 10 år. Bogen Hattejagten kan lånes på biblioteket og er skrevet af Sven Nordquist, som også har skrevet Peddersen og Findus.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.