BlogBørn & Familie

Skam, Aveny-T

8 unge mennesker træder ind på scenen til kendingsmelodien fra den norske kæmpesucces SKAM, imens titlen vises med kæmpestore, gule bogstaver på bagskærmen. Publikum hujer, klapper og hviner.

Fra første sekund er der nærmest stadionstemning i salen på Aveny-T, hvor sæson 1 af den populære ungdomsserie bliver overført til scenen. Vi følger hovedpersonen Eva, men får hendes identitetsudvikling og kærlighedshistorie(r) fortalt fra alle de resterende karakterers synspunkter. De skiftes altså til at agere fortæller, hvilket giver forestillingen en lidt anden dynamik end tv-serien.

Hele første sæson af SKAM bliver serveret på lidt over halvanden time. Til foråret kommer så sæson to, og sådan fortsætter de til og med fjerde sæson.

HØR OGSÅ: “Reportage fra SKAM”.

Det gode og det knap så gode
Hold nu op, hvor er SKAM bare et brag af en energibombe! Det virker næsten, som om de har taget alle effekter fra tv-serien, som fremkalder publikums følelser, og forstærket dem med 10%. Musikken er med til at understøtte handlingen på en meget gennemtænkt måde, som næsten får tv-seriens følelsesmæssige højdepunkter til at virke endnu mere stærke og koncentrerede, når de foregår lige for næsen af publikum. Ved hjælp af lys- og lydskift bruger iscenesættelsen også nogle krydsklip-lignende effekter til at rette publikums opmærksomhed mod forskellige dele af scenen. Det skaber nogle sindssygt skarpe og upbeat skift, som virkelig klæder ungdomsteater-formatet. Scenen er konstant fyld med energi, og den ene popsang afløser den anden i lige så hurtigt et tempo, som skuespillerne afløser hinanden i replikskiftene.

De udnytter i dén grad teatermediets mange virkemidler, og især de mere koreografiske sekvenser fungerer ekstremt godt. Der er bl.a. tidpunkter, hvor pigerne går i takt; alle karaktererne danser på række eller de bevæger sig synkront op ad den catwalk, som er bygget ud mod publikum. Imens brager musikken og skaber et meget intenst rum. En vanvittigt elegant måde at overføre SKAM til scenen.

Især de tre skuespillere, Frieda Krøgholt, Nanna Finding Koppel og Karla Rosendahl, som spiller hhv. Eva, Vilde og Noora, gør et yderst godt skuespilteknisk arbejde på scenen. Det er tydeligt at mærke tv-seriens karakterer igennem dem, men deres udgaver har også egne og nye perspektiver på karaktererne. De bliver aldrig en karikatur af karaktererne.

SE OGSÅ: “De unge fra SKAM: vi tilhører Generation Præstation”.

Desværre halter skuespillet en del i flere af de andre karakterers scener, hvilket tager toppen af glæden. Vi vil så gerne have, at de skal spille godt hele vejen rundt, men det er bare ikke helt tilfældet. Netop fordi kontrasten mellem de forskellige skuespilpræstationer er relativt stor, så kommer det indimellem til at falde en smule til jorden, og replikkerne bliver til tider lidt for tydelige og påtagede.

For inkarnerede SKAM-fans er der uden tvivl guldkorn at hente undervejs. Salen jubler i det sekund, William træder ind på scenen, så snart et velkendt nummer lyder, hujer publikum – og da Noora endelig sætter William på plads, går salen amok med klapsalver og hvin.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er SKAM-fan og har lyst til en teateroplevelse, der virkelig sætter gang i publikum – eller hvis du aldrig helt har forstået, hvad det der SKAM var for noget. Her er fankulturen ikke længere gemt bag Macbook-skærmene, men rykket ud i sin mest håndgribelige og højlydte form.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Skal du se SKAM og er studerende, skal du smutte afsted en tirsdag aften – på de dage koster billetterne kun 110 kr. (i hele salen).

Skam er anbefalet af Clara Lindstrøm Gleerup og Karoline Ry fra Den 4. Væg.

Af Clara Lindstrøm Gleerup, Den 4. Væg
23 år. Læser Film- og medievidenskab. Jeg nyder at gå i teatret så meget som muligt! På det seneste er det gået så vidt, at jeg nu også om natten drømmer, at jeg er i teatret. Her laver jeg alt muligt spændende. Jeg får bl.a. Mads Mikkelsen til at grine og glemme sig selv i sin rolle i Klokkeren fra Notre Dame, maler Kongeligt porcelæn med Signe Egholm og glemmer mine replikker og sange, mens jeg står på scenen i årets største og dyreste forestilling. Mine drømmeroller er Julie i Frøken Julie og Blanche Bubois i Omstigning til Paradis. Det, jeg elsker mest ved Den 4. Væg er at få lov til at tale med scenekunstnere, der har en passion for det de laver og få en dybere forståelse for deres arbejde! Lige nu har jeg kæmpe teatercrush på Katrine Wiedemann og Peter Christoffersen.