BlogUnge & Voksne

Spamalot, Tivolis Koncertsal

Der er uden tvivl skruet fuldt op for det gakkede og gøglede i denne forestilling, og det er dejligt befriende at opleve en musical, der anskuer sig selv lidt udefra, da forestillingen også gør kærligt grin med genren.

SPAMALOT er et ret så vanvittigt musical-remake af Monty Pythons kult klassiker Python og de skøre riddere, som har været opsat i 20 forskellige lande. SPAMALOT bygger på fortællingen om Kong Arthur, spillet af Stig Rossen, og ridderne af det runde bord, som her tager ud på en farefuld færd i jagten på den hellige gral. Her møder de både farlige skovfolk, forfærdeligt arrogante og barnlige franskmænd, en ridder der ikke kan slås ihjel, en sønymfe og mange flere skæve og gakkede væsner. Skuespiller Henrik Lykkegaard har stået for den urimelige opgave at oversætte denne kult-klassiker til dansk, Anders Albien for instruktionen og Hella Joof for dialoginstruktionen. Med det stjernebesatte cast virker det til, at der her er blevet trukket på alle kræfter for at skabe et humoristisk brag af en musical.

Der er uden tvivl skruet fuldt op for det gakkede og gøglede i denne forestilling, og det er dejligt befriende at opleve en musical, der anskuer sig selv lidt udefra, da forestillingen også gør kærligt grin med genren. Man kan heller ikke andet end at trække på smilebåndene og fløjte med, da der fyres op for sangklassikeren ‘Always Look On the Bright Side of Life’. SPAMALOT er uden tvivl en rigtig sjov musical, som er lavet med det formål at få folk til at grine. Og det gør vi også!

Skuespiller Lise Baastrup skuffer ikke som den sexede havnymfe Lady of the Lake, som Kong Arthur og ridderne møder på deres rejse. Hun er en forrygende diva, som her beviser, at hun ikke kun er sjov, men også kan synge røven ud af bukserne. Selv de replikker, som ind imellem er lidt til den tunge side, formår hun at løfte med sin eminente mimik og timing. Ligeledes er også energibomben skuespiller Pelle Emil Hebsgaard et humoristisk højdepunkt, som her brillerer i flere forskellige roller, men især får os til at grine i rollen som Prins Herbert. Dertil må Stig Rossen også roses i rollen som Kong Arthur, som han er utrolig velvalgt til.

Handlingen og musikken er meget skøn og Monty Pythonsk, og det er meget prisværdigt, at man har turde kaste sig ud i en oversættelse af noget så kult som Monty Python og så sort som den engelske humor. Det er dog også en meget svær opgave, som desværre ikke kommer helt så godt i mål, som man kunne håbe. Der er helt sikkert rigtig mange ting, som lykkedes og fungerer, men det helt enormt tørre, som kendetegner den britiske humor, får ikke samme effekt i denne danske version og kommer ofte blot til at stå tilbage som nærmest unødvendigt plat. Plathed er helt klart en stor del af Monty Pythons univers, men i denne opsætning mangler nerven i platheden ganske enkelt. SPAMALOT er ganske underholdende, men jeg må indrømme, at jeg havde forventet hyppigere og større grin fra en Monty Python klassiker som denne. De største grin falder for mit vedkommende der, hvor forestillingen drysser lidt aktualitet og virkelighed ud over handlingen, fordi det simpelthen virker som om, at skuespillerne lever og lyser mere med disse replikker – som om de selv tror mere på disse jokes fremfor de oversatte Monty Python jokes. Man fornemmer også, at der i denne aktualitet og bag humoren gemmer sig et lidt dybere budskab og en alvor, men at platheden desværre står i vejen, og at det derfor aldrig helt kommer til sin ret.

Forestillingen har slået sig op på et stort cast med store komiske navne, som f.eks. Lars Hjortshøj, Linda P, Martin Brygmann og Thomas Warberg. Som det også nævnes i forestillingen, er en af de vigtige ingredienser i en Broadway Musical, at man har kendte med, og det er der virkelig også gjort brug af her. Det kommer dog desværre til at virke unødvendigt, og som om det blot er “for navnets skyld”. Der er ingen tvivl om, at alle de medvirkende er talentfulde, men om det i virkeligheden udnyttes her er mere tvivlsomt.

Af Line Kirsten Nikolajsen, Den 4. Væg
Laver til dagligt en masse forskelligt mediearbejde og er i virkeligheden et eller andet sted også i gang med en kandidatgrad i Film- og Medievidenskab. Teater og skuespil har dog en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg vil nok altid have en 13 årig lille pige inden i, som vil blive ved med at drømme om at blive stor skuespillerinde. Der er i min verden intet så forførende som teater, og jeg lader mig ofte rive med og blive helt opslugt. For mig er teatret den mest fantastiske form for pause fra den hurtige verden uden for. Jeg er ret pjattet med poesi i teaterform, som er et af de mest oprigtige pusterum med plads til eftertænksomhed, jeg kender til. Desuden er min teatersuperhelt lige nu Elisa Kragerup!