Græsk tragedie med Asterions Hus når de er bedst!
De klassiske genstande og dramaer i vores kulturarv må frit og gerne tages frem, men man skal huske at passe godt på dem. Guldhornene havde ikke godt af at blive stjålet og smeltet om; der findes nu kun kopier af dem, og Disneyfabrikken behandler ofte den græske mytologi, som var den deres ejendom og i øvrigt meget lemfældigt.
Hold liv i de gamle myter
Arvesølvet har dog godt af at blive pudset op med mellemrum og et teater, der kalder sig Asterions Hus, har vel ligefrem pligt til at vedligeholde de græske myter. Skuespillerne Tilde Knudsen, Martin Ammundsen og Peter Kirk vil gerne påtage sig dette vedligeholdelsesarbejde og de har før plejet omgang med Jason, Hercules, Medusa, Minotaurus og nu endnu engang med Iliaden.
En gammel forestilling
Iliaden, som er Homers sangen om Ilion; et andet navn for byen Troja, havde sin urpremiere tilbage i 2003 og var en af Asterions første forestillinger. Iliaden har været spillet på tysk og har vundet priser. Det drejer sig, som til alle tider, om forfængelighed, magt og jalousi. Kort sagt brændstoffet til konflikten i et godt drama.
Hvis De kigger ud ad vinduet til venstre ser De…
Iliaden indeholder ni års krig og belejringen af Troja med 1000 græske krigsskibe og deres soldater, men Tilde, Martin og Peter klarer 36 roller og hele dramaet på godt en time, og publikum bliver taget med på denne chartertur til antikkens grækenland, når de som ‘rejseguider’ forklarer handlingen og demonstrerer gudernes og heltenes handlinger og bedrifter.
Enkelt og klart benyttes lyd, lys og scene
Scenografien er to trekantede scenekasser på et sort gulv i midten af scenen, samt en høj buet blå baggrund, hvor skyggerne fra de tre skuespillere bliver til figurerne pã de klassiske græske vaser, som nogle af os husker fra bøgerne i oldævl på gymnasiet. Lydsiden skabes helt analogt af skuespillernes stemmer og den er kraftig. Kostumerne er heldragter i sort der giver hænderne mulighed for at ‘tegne’ og gestikulere i scenelyset.
Martin viser tænder
Achilleus er helten som grækernes sejr er helt afhængig af, han bliver gang på gang ydmyget af sin bror og hærfører Agememnon, og det gør ham vred. Helt afsindig vred og denne vrede har Martin fået til opgave at lægge krop og stemme til. Rød i hovedet og forvredet af harme skriger han sin vrede ud over salen. Vi er ikke i tvivl. Den vrede stikker dybt i sindet; denne helt kan snart eksplodere. Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår det sker.
Tilde maler med sin krop
Det er ikke kun kvindefigurerne som Tilde ygestalter med sin yndefulde kropskontrol, for trekløveret går ind og ud af rollerne på en måde den tyske dramatiker Berthol Brecht kalder ‘Verfremdung.’
‘Dette er ikke en pibe,’ skriver Magritte på sit billede og denne forestilling er ikke krigen om Troja, men de ligner begge virkligheden meget. Hvergang vi er ved at blive suget ind i dramaet skifter spillestilen og minder os om, at vi kun er turister her i Grækenland: Vi rejser hjem når ferien og dramaet er forbi. Her kommer så en reportage speaket direkte fra kamppladsen ved Troja. Slaget fryses i stillbilleder og der zoomes ind på nærkampe som stumfilm i slowmotion. Kroppene i de sorte dragter snor sig om og fra hinanden, der kæles, der frastødes, der elskes, der dræbes og pludselig står overguden Zeus høj og mægtig og taler som en totempæl med tre hoveder. Der er et kæmpe galleri af figurer i spil. Figurer som snart trækkes ind på skuepladsen og skubbes ud lige så hurtigt ud igen, men historien fortælles knivskarpt.
Peter har skrevet manuskriptet
Forestillingen har 12 år på bagen hvad den på ingen måde bærer præg af. Til gengæld virker den meget gennemspillet og helstøbt, det er et produkt som Asterions Hus er stolt af. Og hvad betyder en alder på sølle 12 år når selve grundhistorien har overlevet 2500 år. Peter Kirk har skrevet og instrueret forestillingen tilbage i 2003 og spiller nu mange af de karikerede figurer.
Men vreden ligger dog helt alene hos Martin og er den gnist der sætter dramaet i gang. Vreden slutter også forestillingen som en brand, efter den græske helt Achilleus har dræbt Trojas Prins Hector og slæbt hans lig tre gange rundt om den belejrede Troja. Her lukker og slukker Asterions Hus – pludselig – præcis som de startede.
Spiller på Teater Møn søndag d. 4 juli kl. 15 + 8. august kl. 15 og 9. august kl. 19:30
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.