Teater V’s udgave af Hakkebakkeskoven i Tivoli er meget listig. Det er ægte teater, bygget på en tusindår gammel tradition: at bruge krop, stemme og en lille maske til at fortælle en historie.
Forestillingen varer over to timer men dagens publikum af femårige børnehaveunger overgiver sig totalt fra starten; de gyser når livet bliver farligt for Morten Skovmus og Bedstemor, og de jubler når det lykkes Klatremus Lillemand at snyde Mikkel Ræv. Scenografien er en genial drejescene der hurtigt og synligt for børnene skifter fra skoven til bagerbutikken og Morten Skovmus’ hjem.
Teater V åbner børnebogen
Instruktøren Pelle Koppel og hans team støtter sig godt op af den norske forfatter og teatermand Thorbjørn Egner og åbner simpelthen hans over 65 år gamle børnebog på scenen. Skuespillernes kostumer er hapset ud af bogen og vi får serveret alle 12 kapitler og alle sangene: Når en peberkagebager, Den som spiser flæskesteg og Visen om Bamsefars fødselsdag. Desuden også alle de sange vi ikke kan huske at synge når vi godnatlæser bogen for vores børn, som f.eks.: Ræveluskevise og Egernbørnenes sangleg.
Med lov skal man land og skov bygge
Historien går kort fortalt ud på hvordan dyrene i skoven kan leve sammen i et trygt fælleskab uden nogle af bliver spist af de andre. Der må laves en lov og den må på demokratisk vis med noget hjælp fra Bjørnefar vedtages af flertallet, og helst enstemmigt. Den kloge ugle rækker ikke kloen i vejret men nøjes med at rulle med øjnene, og Mikkel Ræv må særligt overtales til at stemme for loven som lyder:
§.1 Alle dyrene i skoven skal være venner
§.2 Det er strengt forbudt at spise hinanden
§.3 Den som er doven må ikke stjæle mad fra andre
Men som altid kan lovtekster gradbøjes, for hvordan kan en ræv blive vegetar og er det også forbudt at ’låne’ en skinke fra manden og kone ovre på bondegården?
Alle i skoven elsker Brumlemand
Mikkel Ræv bliver tilgivet sit lille lovbrud da manden og konen på jagt efter Mikkel istedet kidnapper bjørneungen for at sælge ham til et cirkus, og hvem bliver nu helten som befrier Brumlemand? Selvfølgelig Mikkel Ræv for der er jo grundlæggende noget godt i alle mennesker og dyr.
Stjæle eller røve
Thorbjørn Egner bytter sjovt nok om på disse to begreber. Bagermester Harepus kalder det at stjæle når Mikkel Ræv med magt forlanger peberkager i butikken. Til gengæld røver Røverne i bogen om Kardemumme aldrig fra nogen, men stjæler mad, sporvognen og Tante Sofie, når ingen ser det. Det er børnehaveungerne i salen selvfølgelig ligeglade med, Bamsefar falder i søvn midt i fødselsdagssangen og alle opfordres til meget stille at liste ud – uden at vække ham!
Den lille forveksling om at stjæle og røve må forældrene sidenhen forklare børnene, for der er altid noget at snakke om efter en god teaterforestilling.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.