Teater V, King Lear

Forestillingen er simpel og lige til at gå til med morsomme tiltag, hvor figurerne bruger moderne genstande. Det komiske træk viser en glimrende, legende tilgang til materialet.

King Lear er en all-time Shakespeare klassiker opført i mange forskellige udgaver og konstellationer. I bund og grund handler forestillingen om kongen Lear og hans tragiske deroute ind i galskaben. Han har tre døtre og deler sit kongerige med de to ældste på baggrund af deres tomme smigeriger. Den sidste og rigtige datter er dog den eneste, der elsker ham rigtigt, men hans favorisering af de andre døtre får fatale konsekvenser. Dette er handlingen kort fortalt og uden at spoile det væsentlige. Der er selvfølgelig også en nar, som står ved kongens side i last og brast, men er samtidig også en rigtig trickster-figur, med sine egne dagsordener og planer. Men uanset om narren er med ham eller ej, må Kongen stå gennem den store og mytologiske storm alene.

Vi møder en gammel afdanket konge, spillet af Ole Sørensen, der sidder højt på sin trone og kommanderer med sit folk. Thomas Jacob Clausen Rønne spiller alle de andre roller på skift, og således er denne King Lear en simpel skarpskåret udgave historien. Jullie Hjetland og alle hendes instrumenter pryder scenens midte og påvirker både publikummet og figurerne med sirlige, smukke og dybe toner.

Det gode og det knap så gode
Forestillingen er simpel og lige til at gå til med sjove tiltag, hvor figurerne bruger helt moderne genstande. Dette komiske træk viser en ganske glimrende, legende tilgang til materialet. Thomas Jacob Clausen Rønne gør en god indsats, når han springer fra den ene karakter til den anden, og forestillingen viser godt vovemod og kommer med gode løsninger på de benspænd, de har sat for sig selv. Både tid, mængde af skuespillere og kravet til at have en (folke)musiker med på scenen er alle sammen benspænd, der kunne gøre det svært at forløse King Lear, men her lykkedes Hans Rønnes udgave ganske godt. Særligt musikken står tilbage som noget helt særligt for mig, den både skønne og dygtige Jullie gør en god figur.

Alligevel er det som om, at de gode løsninger og fine spil, både hos skuespillerne og musikeren, desværre efterlades i et scenelys, som på premiereaften vitterligt ikke gjorde noget godt. Desværre føles scenografien også uambitiøs og låste skuespillernes spil til at foregå foran, oppe eller på siderne af scenografien. Jeg savnede rum og plads til, at kongens tragiske følelser virkelig kunne udfolde sig. Hos Lear er der tale om den værste indre og ydre ‘storm’ i mands minde, men dette understøttede det blå lys, der blev brugt under stormen, simpelthen ikke godt nok. For mig er forestillingen fuld af gode påfund og stærkt spil. Den er godt kortet ned, men uden helt at ramme essensen af de følelser, der er i forlaget.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til nytænkte klassikere, teaterfolk med gåpåmod, godt skuespil, god musik og utroligt gode og legende løsninger.

Sponsoreret af Teaterbilletter.