Mustafa’s Kiosk er en gakket teaterkoncert hvor Ditte, Stine og Mads leger sig ind i Jakob Martin Strids børnebog af samme navn.
I kiosken kan man købe næsten alt: bananer og dynamolygter, sodavand og salt, altså hvis bare man har legepenge nok, lidt udklædning og en smule fantasi i overskud. Hvad så med en gravko?
Ih hvor vi elsker Biksemad
Teater Fantast som er ophav til forestillingen har sat alle digtene i musik, de spiller på alskens instrumenter og på scenen vrimler det frem med dumme dejlige damer, en gal grønthandler, frække frøer, sultne sørøvere som elsker biksemad, samt en masse andre finurlige figurer. Martin Strids tekster er det rene vrøvl og man må for guds og sin egen skyld ikke tage dem alvorligt – det går bare ikke – men morsomme det er de.
Jeg vil gerne købe en gravko
Mads har sit hyr med sine to medspillere. De er et par stride tøser som vil styre det hele og Mads får ikke lov til at lege med, jo han kan få lov at sige Ding Dong i døren til kiosken. Da får han ideen med at købe et instrument så han i stedet for kan ‘spille’ med? Alligevel vi de to stride tøser ikke synge med på Madses sang før han serverer biksemad for sørøverne.
Hvad skulle det være? spørger Ditte og Stine. Jo vi vil da gerne en tur i teatret til oktober! Så gerne, svarer de.
Man kan købe næsten alt i Mustafa’s Kiosk, men en gravko er det ikke lige i overkanten? Tag en tur i teatret og få svaret.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.