Teater Vestvolden har skabt en god forestilling, som sætter tanker i gang.
Det er ikke altid en fordel at have læst romanen bag en teaterforestilling. Ofte danner man nogle billeder og bliver skuffet. Men i Vestvoldens opsætning af Martha Flyvholm Todes bog ‘På Bornholm må man græde overalt’ bliver jeg glædeligt overrasket, og opdager noget vigtigt, som jeg missede ved min første gennemlæsning af den lille roman.
Teater Vestvoldens simple scenografi; et scenetæppe, et transparent sort gardin, en tom scene, en række projektorer, fungerer i kombination med de samplede replikker og den unge skuespiller Ludmilla Faber Strim rigtig fint. Historien om at blive mundlam og paralyseret af sorgen, at miste sin elskede papfar Tore, gør de 45 minutter, som forestillingen varer, til en meget intens oplevelse.
Ludmilla, som hedder Anna i forestillingen, evner at formidle Annas følelser, eller mangel på samme, helt ud over scenen og ind i publikum. Vi indser, hvorledes forsøgene på hjælp veninden Amalie, kæresten ‘Englænderen’ og hendes ven Sylle, ingen virkning har på Anna:
“Hvornår vil du fortælle mig om din papfar Tore, der døde?”
“Jeg siger ikke noget…”
“For helvede Maria, tag dig sammen!”
“Men jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle…”
Tore har en gang foræret Anna en selvhjælpsbog: ‘Det værst tænkelige. En håndbog i overlevelse’. Bogen giver råd til hvordan man tager imod et slag, så man ikke får skade på indre organer, hvordan man undgår at drukne i kviksand, eller hvordan man kæmper sig fri fra en alligator. Men hvordan hjælper jeg et menneske i sorg, eller angst for uhelbredelig sygdom? Hvordan, eller hvornår, får Anna kontakt til sine følelser igen – og hvornår blive hun i stand til at sørge og græde? Det må du opleve i Teater Vestvoldens nye teaterhus i Hvidovre – evt. med din teenager.
Sponsoreret af Teaterbilletter.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.