Har du drømt om at have din egen helt private ø? Det kan du få på Teater ZeBU!
– Og du må beholde øen lige så længe som forestillingen varer.
Måske ved du altid hvilken bog du gerne vil læse, eller også du falder ofte over en helt tilfældig bog på biblioteket. Det kan være at et teater sætter en forestilling op efter en bog og du siden får lyst til at læse bogen. Teater ZeBU er faldet for en sjov titel: ‘Atlas over afsidesliggende øer’ og det er der kommet en lille tankevækkende teaterforestilling ud af.
Hvor stor kan en ø være før den bliver til et land
Forfatteren Judith Schalansky er født i Østttyskland, DDR, hvor det ikke var muligt at rejse ud i verden, før Muren blev revet ned og landet lagt sammen med Vesttyskland. Som barn måtte hun derfor foretage sine mange rejser med fingeren i et skoleatlas. Det fik hende til at filosofere over geografi og verden. Er det altid Påske på Påskeøen og hvem ejede alle de små øer i verden, hvordan så der ud og hvem boede der?
Familien Atlasklub
Emma Silja Sångren spiller den søde pige, Lotte Bergstrøm mor og Jesper Pedersen far i den nørdede familie som hjemme foretager fantasirejser ud til en række øer med hver deres sære historie. Scenen er en stor rund vinylcirkel på gulvet hvor de tre spillere giver liv til de mærkværdige mennesker der har besøgt eller boet på øerne. Claus Carlsen laver lydsporet på sine mange forskellige instrumenter og bagerst er en storskærm, som hjælper publikum med hvor i verden historierne udspiller sig. Det har helt sikkert været mystiske og nørdede mennesker der har opsøgt det ensomme liv på de afsidesliggende øer.
Men historierne handler også om dig
Teater er sjældent båret af en enkel god historie. Den spejler gerne virkeligheden for nutidens mennesker og sådan er det med forestillingen ‘Atlas’. Påskeøen var engang beboet af tolv stammefolk der konkurrede om at bygge den mægtigste og største stenfigur. Måske var det deres guder som stammerne hver især afbillede i dette enormt krævende arbejde. De sloges ihvertfald indbyrdes og væltede hinanden stenfigurer, hvilket gjorde at øen blev drænet for træ og andre naturressoucer, og at fremmede krigeriske folk let kunne indtage Påskeøen og gøre indbyggerne til deres slaver. Vi skal passe godt på hinanden og på vores natur!
Forestillingen slutter med digtet ‘Intet menneske er en ø’: “Hele verden er forbundet og ringer dommedagsklokkerne for mennesker et sted ude i verden, så ringer klokkerne også for dig.”
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.