I foyeren sidder en hel børnehave, og venter spændt på, at dørene åbnes. Pædagogerne gør deres bedste for at forkorte ventetiden med sanglege – men den laaaange ventetid på ca. 4 minutter er alligevel svær.
Så bliver dørene åbnet ind til den flotte teatersal. Støvler og sko skal tages af, for teatersalens gulv er beklædt med lyseblåt stof, der ikke tåler for meget snavs.
I salen bliver min datter, børnehaven og mig mødt af en ren og stilfuld scenografi, der er holdt i hvide og blå nuancer. Scenen er placeret midt på gulvet, så publikum sidder på hver deres langsider.
Forestillingen starter og børnehaven lytter spændt. Forestillingen begynder nemlig med lyden fra en ukulele. Det lyder sindssygt godt. Derefter følger en superflot sang fremført af Nanna-Karina Schleimann – og forestillingen er i gang.
Følelser fortalt med pudekamp
Ind på scenen kommer de to dansere Linette Stamp Christensen og Julie Riis. De viser sjovt skuespil og dans, hvilket giver anledning til mange grin fra publikum – store som små. Forestillingen handler nemlig om følelser.
Publikum bliver præsenteret for et væld af følelser gennem forestillingen. Men hov, hvad er det? Kan man godt lege sammen selvom man lige har været uvenner? Ja, det kan man selvfølgelig godt. For vrede og surhed varer sjældent længe, når man ellers har det sjovt sammen.
Men hvad er der med den rosin? Hvor er den henne? Rosinen er simpelthen noget, der vokser inde i maven – forstået på den måde, at rosinen er synonym for de følelser, man kan have i kroppen.
Men hov, der falder også nogle ting ned fra loftet. Nogle store flotte puder, der hurtigt bliver en del af scenografien og historien. For hvad er bedre end en god pudekamp?
Får lyst til at prøve selv
I mellem de store følelsesudbrud er der superfed livemusik og dans. Sammen med det flotte lys giver det en helhed, så man sidder måbende tilbage og bare lader sig opsluge af forestillingen.
Det hele kulminere i en lidt farlig slutscene, hvor der ikke bliver sparet på de akrobatiske udfoldelser.
Alt i alt en rigtig god oplevelse for både børnehaven og min 6 årige datter Viola. Hun var meget begejstret for afslutningsnummeret – og ville gerne prøve det selv.
Hvad det var hun gerne ville prøve, må I selv ind og opleve.
Sponsoreret af Teaterbilletter.
Jeg elsker de stunder, hvor jeg kan lade mig rive med i teatrets vidunderlige univers – og helst sammen med mine to børn på 8 og 14 år. Jeg anmelder forestillinger som er tilgængelig i kørestol, da jeg fik konstateret sclerose for fem år siden. Heldigvis er de fleste teatre handicapvenlige.
Teatrets stemning, fortællinger og de mange glade stunder med mine børn, leder mine tanker væk fra dagligdagens udfordringer – og tilbage på sporet som journalist og mor for mine børn.
I teatrets mørke er vi alle ens. Her findes kun gode oplevelser!