Vinteren har med forestillingen ‘Frostbrødre’ ramt Teatret Zeppelin. Et uforsonligt jalousidrama mellem to brødre.
Men midt i kulden kan det trøste at kende vores gamle mytologi og vide, at der altid vil være kræfter der bekæmper det onde.
Frostbrødre er en gendigtning af historien om den lyse gud Balder og mørke listige Loke, der lokker den blinde Høder til at skyde en pil af mistelten i hjertet på Balder. Deraf kommer også legen med at blive kysset, når man stiller sig under misteltenkvisten ved juletid.
Vølven og Liv
Historien om verdens skabelse, om guderne Odin, Ville og Ve, om tordenguden Thor og jætten Loke og om livstræet Ask Ygdrasil, skal fortælles og kendes af alle børn i Danmark. Teatret Zeppelin yder deres bidrag med en forestilling, der går ned i detaljen. Den fortælles tydeligt og langsomt så ingen i salen bliver tabt.
Inklusion i Midgård
På scenen fungerer inklusionen når den udviklingshæmmede søster Liv arver Vølvens magiske kraft og frelser sine to stridende frostbrødre fra dødsguden Hel. Liv har fra begyndelsen publikums fulde og højlydte sympati og hun elsker sine to brødre højt: den dygtige kriger Thorbjørn og hans modsætning Sune, der myrder sin bror i jalousi.
Ask Ygdrasil
Livstræet breder sig med sine rødder flot ud over scenen, hvor Rolf Søborg Hansen og Lene Skytts dukker bidrager til det magiske sammen med lys og røgmaskine. Det er tankevækkende at idéen om naturbeskyttelse allerede var formuleret for 1000 år siden: hvis livstræet går ud kommer Ragnarock, jordens undergang.
Odin får det sidste ord
Der er nok at bekymre sig om i vores verden og derfor lader ‘Frostbrødr’e heller ikke børnene i stikken. “Sune og alle børn duer til noget, de skal bare finde ud af hvor deres styrke ligger”, siger Odin. Liv og Sune drager ud for at finde den nye verden hvor tilgivelse er sagen og hvor dét at vende den anden kind til, er vejen til fred. Og Thorbjørn, han lover at følge efter dem når han engang bliver klar til at nedlægge sit våben.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.