BlogDans

Tivolis Koncertsal, Snedronningen

Dronningens smukke men simple blyantstreger passer i virkeligheden virkelig godt til forestillingen.

Snedronningen’ er et ikonisk H.C. Andersen eventyr, som er blevet fortalt adskillige gange. Denne gang er det koreografen Yuri Possokhov, musikeren Oh Land og selveste Dronning Margrethe som scenograf, der fortæller og fortolker historien om Gerda og Kay. Da en snestorm raser, får Kay en glassplint i hjertet og et glaskorn i øjet fra Snedronningens splintrede troldspejl. Splinten og kornet forhekser Kay, så han kun ser det dårlige, og hans hjerte bliver iskoldt. Det eneste smukke i Kays fortryllede øjne er Snedronningen, som lokker ham til sit isrige. Gerda må derfor ud på en lang rejse for at redde Kay. På rejsen møder hun alverdens mennesker og væsner, men det er ikke alle der er lige venlige og gode, og rundt om det næste hjørne lurer alverdens farer konstant.

VI MENER
Lad os starte ved et af de store navne, som Tivoli sælger denne forestilling med. Oh Lands eventyrlige lydunivers fortjener nemlig at blive fremhævet som det første. Oh Land har skabt et filmisk og elektronisk lydunivers, som klæder fortællingen om Kay, Gerda og Snedronningen utrolig godt. Her er både plads til storladne dramatiske højdepunkter og fine sanselige øjeblikke. Oh Lands smukke lyse klang, som vi ofte også får fornøjelsen af, komplimenterer det nordiske landskab, vi rejser igennem, på fornem vis. Musikken er en af de primære årsager til, at fortællingen får et par penselstrøg med moderne, og dette smitter også af på koreografien, som synes forsøgt tilpasset Oh Lands lyd. Det virker som et klogt valg, da dette netop synes at være en af grundene til, at danserne er væsentligt skarpere end vanligt. Balletdansere er bestemt fundet dygtigere og mere graciøse på andre scener, og her er de ofte udfordret i Tivoli. Der er enkelte habile solister i Snedronningen, men overordnet halter det stadig med den mere klassiske del af koreografien, men det moderne redder ofte udtrykket, bedst som det er ved at kollapse. Dette gør utvivlsomt også forestilling lettere at fordøje for et knapt så balletvant publikum.

Forestillingen er generelt ret letfordøjelig, men det skal på ingen måde forstås som en kritik. For som det er med de letfordøjelige film og tv-programmer, er Snedronningen nemlig utrolig nem at følge med i, og vi er langt hen ad vejen ganske underholdt og engageret i fortællingen, som byder på nogle virkelig smukke øjeblikke. Dette kan i høj grad tilskrives Dronningens flotte billeder, hvor simple blyantstreger danner overraskende smuk og eventyrlig ramme om H.C. Andersens fortælling. Særligt en scene i første akt, hvor stregerne bringes til live via LED-skærmene, idet Gerda sejler ud i en lille sejlbåd, tager pusten fra os. Samme følelse får vi i anden akt, hvor Gerda møder et samisk stammefolk, der inviterer hende ind i deres tipi til trommespil og stammedans. Her går dans, scenografi og musik virkelig op i en højere enhed. Anden akt er generelt virkelig smuk, men bliver dog også til den lange side til sidst. Særligt scenen hos Snedronningen hen mod slutningen virker unødvendigt langtrukkent og kunne være sluttet mange gange før, den rent faktisk gjorde.

Dronningens smukke men simple blyantstreger passer i virkeligheden rigtig godt til forestillingen, som er en god, men noget dybdeløs forestilling. Det hele bliver lidt på overfladen, hvilket især skyldes, at Snedronningen aldrig bliver rigtig uhyggelig. Musikken er smuk og fortryllende, men særlig faretruende er de smukke uh-stykker ikke ligefrem. Snedronningen, der portrætteres på en LED-skærm af komponisten selv, er faktisk mest uhyggelig, når hun hjemsøger scenografien som snefnug, der flygtigt formes som Snedronningens silhuet. Vi savner dybde og nuance, og derfor må vi vende tilbage til ordet letfordøjelig som det mest rammende ord for forestilling. God og underholdende – men letfordøjelig.

 

Af Den 4. Væg
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.