BlogBørn & Familie

Under Haadys Skjold, Teatret Zeppelin

For det meste glæder et teater sig over, at deres forestilling et par år efter urpremieren stadig er aktuel. Men med denne forestilling er det vel med blandede følelser, for den strøm af uledsagede flygtningebørn der udgør forestillingens plot er ikke aftaget; krigen i Syrien fortsætter og landene i Europa lukker tilmed deres grænser, hvilket giver mindre håb til de stakkels børn på flugt. 

Men den holder stadig
‘Under Haadys Skjold’ er blevet rost til skyerne af anmelderne: ‘Børneteater i verdensklasse’ og ‘Det mest intense og begavede flugtteater.’ Teaterspot har været til for-re-premiere på Teatret Zeppelin for at undersøge tilskuernes reaktion på forestillingen, som henvender sig til børn fra 9+ Er det her teater i øjenhøjde?

Lærernes mareridt 
Da Teaterspotteren ankommer til Teater Zeppelin i Valdemarsgade er en gruppe børn fra Oehlenschlægergades skole ved at blive instrueret i hvordan man begår sig på teatret: sko af, op ad trappen til foyeren øverst og vente på at salen åbnes. Jeg kan godt forstå, at eleverne selv kalder deres skole for OEH – forsøg lige at stave den berømte forfatters navn! Ellers er stavning i skolen et spørgsmål om træning, men at lære eleverne, hvordan de skal begå sig til en teaterforestilling? Hvad nu hvis de keder sig og det hele varer 70 minutter!

Gratis forestilling
Teaterspot får lov til at interviewe Asta og Astrid fra Ålholm Skole – se det var meget lettere at stave, og de har begge været i teater før til ‘Sværdet i stenen’ og ‘Madicken’. Deres lærer har givet en lille intro til ’Under Haadys Skjold’, så de kender til flygtningebørn og fortæller lidt om Ramadan. Læreren forklarer at skolen er glad for at kunne komme i teater denne fredag – “men det var kun fordi, at denne forpremiere var gratis. Teater er der simpelthen ingen penge til!”

Salen bliver åbnet og skoleklasserne kaldes ind, en ad gangen. Der small- og bigtalkes livligt på rækkerne – er eleverne klar til at møde dette flygtningedrama? Lyset toner ned. Der mumles rundt omkring i salen. “Sylvester!” råber en lærer – forestillingen er i gang, nu bliver mumlen til hvisken blandt publikum, der tysses svagt. Men så:

Et lysglimt, lyden af en granat, flere lysglimt, geværild og et voldsomt brag af granatnedslag. Et par skikkelser kravler ind på scenen – og – der høres stort set ikke mere fra publikum resten af forestillingen; lærerne kan ånde lettet op.

Og det bliver bedre endnu for Zeppelin tager publikum med ud på en dannelsesrejse, hvor de:
– oplever hvad sammenhold betyder og hvordan man deler med andre
– oplever at det er svært at kende forskel på det onde og gode hos mennesker. Er det ondt at tage penge for at køre flygtninge gennem ørkenen?
– lærer om demokrati; Skal den ældste altid være leder eller kan man stemme om beslutningerne?
– oplever at livet altid går videre. Kan man lege selv om ens søster lige er død?

Retfærdighed
De fem børn er på flugt fra krigen og Aisha fik ikke sin elskede skildpadde Haady med. I stedet forvandler hun sit tørklæde til et ‘skjold’ der beskytter børnene. Aisha har en ligefrem indstilling til livet og er med på at dele sine fem figner med de andre. Men Aisha kæmper indædt for retfærdigheden, da Shafee den ældste i gruppen forlanger, at alle skal have del i Aishas figne, som hun først ville spise næste dag.

Et manifest for børns rettigheder
Aisha samler de dystre erfaringer fra rejsen sammen for sådan bør ingen børn leve. Vel ankommet til flygtningecentret i Danmark tømmer hun sin taske for rejsens oplevelser, dem har hun skrevet om til love: “Alle børn har ret til et hjem”. Siddende i rundkreds gennemgår de overlevede børn Aishas love og vedtager dem ved håndsopretning. “Alle børn har ret til skolegang,” læser hun.  Fem hænder går i vejret. Det her minder da om FN, der vedtager Børnekonvensionen. Aisha læser videre: “Alle børn har ret til et skjold, der beskytter dem,” og her ryger pludselig alle publikums hænder med op.

Haady er en god ide
Eleverne klapper begejstret ad skuespillerne. Carl Gustav fra OEH var overrasket: “Krig er meget voldeligt, meget mere end jeg troede.” Teaterspot griber igen fat i Asta og Astrid fra Ålholm, som fandt forestillingen mere uhyggelig og skræmmende end de havde forestillet sig: “Vi kunne rigtig godt lide ideen med at Aisha laver sit tørklæde om til en skildpadde. Vi vil meget gerne snart i teatret igen!”

NB! Sidst i forestillingen blev der igen tysset men her var det eleverne, der tyssede på hinanden. De ville godt have slutningen på historien eller manifestet med. Den kunne måske lyde sådan her:

‘Alle børn har ret til at komme i teatret – mindst én gang om året!’

Af Peter Byrholt Nielsen, lærer & teaterspotter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.