VideoBørn & Familie

Gratis, gakket gadeteater for hele familien i Ørstedsparken

Me Tarzan – you Jane!

Udendørs teater i hjertet af København om newyorkeren Jane, der er besat af myten om Abernes Konge og bliver lettere eksalteret når hun åbner en kulørt tegneserie om sit idol. En dag beslutter hun sig for at rejse dybt inde i Afrikas jungle og finde sin drømmehelt. Spørgsmålet er om myten vil leve op til forventningerne.

Forestillingen hedder TAM VILD og bliver præsenteret af Dansk Rakkerpak.

I TAM VILD tager skuespillerne Susanne Bonde, Niels Peter Kløft og musikeren Bastian Popp livtag med en klassiker på en VILDT crazy måde. Lattermusklerne kommer på overarbejde, når de to skuespillere svinger sig i lianer og går i ét med naturen og når multi-instrumentalisten samtidigt ruller hele sit spektakulære repertoire ud.