VideoBørn & Familie

Kom med ind i dukkemagien

Kaj på 8 år tager på besøg i Marionet Teatrets magi

Kom med til prøverne på ‘Fra tidernes morgen’ – sommerens første gratis forestilling for alle mellem 2 og 99 år i Marionet Teatret i Kongens Have. Det er jordens evolutionshistorie fortalt med dukker – og vi har taget Kaj på 8 år med ind i magien. Kaj er nemlig helt vild med marionetdukker! Og det passer perfekt, for forestillingen bliver et visuelt overflødighedshorn, hvor jordens udvikling fortælles gennem fantastiske skabninger skabt af dukkemager Paul Arne Kring.