Nogen må være gået forkert! For på scenen står tre ‘(dræber)klovne!’ De smiler diabolsk til os, spørger om vi sidder godt og er klar til et eventyr. Ansigterne toner over i det fjogede. De fortæller og viser os med støtte af en Barbiedukke, at eventyret handler om en pige med navn Jenny. Hun står for tur til at blive voksen. Dette eventyr er vist ikke noget for børn!
Råhygge i salen
Teaterspotteren er som vanlig på udkig efter teater i øjenhøjde. Forestillingen på ZeBU (Zenekunst for Børn og Unge) er efter premieren den første med et publikum i målgruppen. Salen er fyldt med 16 -18 årige fra Hestlund Efterskole i Bording. De hygger med chips og slik, noget som ellers er uønsket ved teaterforestillinger. Ved siden af mig sidder Sigrid og Nikolaj. Jeg joker lidt og spørger om de ikke er bange for at sidde på første række? – her risikerer de at blive en del af forestillingen! Men de er helt rolige og måske ville de hellere have været i biffen til den nye Stephen King gyser: ‘Det onde’? Men de ved jo ikke hvad der venter dem denne aften, thi nu bliver det virkelig uhyggeligt.
Hunden
For den unge pige Jenny der lufter sin hund møder høje, flotte Rex med den smukke stemme, og fra da bliver alting forandret. Hunden er i vejen, mor og far kan godt klappe sammen, for nu vil Jenny flytte hjemmefra; det kan kun gå for langsomt. Rex skal slikkes over hele kroppen, hun vil ha’ ham nu og her!
Mønter
At flytte hjemmefra betyder frihed; Jenny kan gøre hvad hun vil. Det betyder dog samtidig noget så usexet som ansvar for sig selv og sin økonomi. Og økonomi – er det ikke noget med mønter? Min egen søn, da han var et år, havde hurtigt fattet det. Når vi på turen med barnevognen gennem Fælledparken mødte ishuset, fik han en tikrone, lagde den på disken og fik udleveret en Filur. Mønten kaldte han selv i sin barnelogik: ‘En købe is!” Hvor svært kan det være det der økonomi!
Hund og hav og mønter og ind og ud
Jenny er fars store pige. Jennyfer er pigen der vil være kvinde. Så er der stadigvæk hunden som ikke vil slippe hende men konstant dukker op. Og lyden af havet og af gråden der kalder på hende, og det er alt sammen meget forvirrende. Det med mønterne bliver svært for når noget kommer ud af banken, skal der noget ind og omvendt; når noget kommer ind kan der komme noget ud, og Jennyfers mave vokser, og hvor bliver Rex af ved brylluppet og og og…
Det havde vi ikke lige set komme
Pludselig ligger der en ‘dræberklovn’ på skødet af Signe og Nikolaj. Noget overrasket griner de lidt genert. Klovnen rejser sig, undskylder og fortsætter.
Forestillingens slutning skal ikke afsløres her, men den afføder sikkert en debat hjemme på Hestlund Efterskole: Hvad er det med den hund og det hav – og skræmmer forestillingen bare teenagerne? ‘Voksen’ er en vedkommende forestilling, udviklet med interviews af elever i udskolingen og derefter forvandlet til manuskript af Alexandra Moltke Johansen. ZeBUs faste ensemple med Julie, Jan og Carl Martin gestalter de tre ‘klovne’, Jenny, Rex, Jennys far og bankfolk. Jørgen Carlslund har instrueret.
Noget at tænke over
Signe finder ‘Voksen’ interessant og Nikolaj har fået noget at tænke over: “Der er nogle ting man skal passe på.” De byder ind med en fortolkning: “Hunden kunne repræsentere barndommen som Jenny forlader, og havet er hendes følelser i oprør,” siger Sigrid, og Nikolaj tilføjer: “Den vil måske bare hjælpe hende.”
Det sidste spørgsmål er: Dræber dræberklovne?
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.