Det vildeste er den måde, danserne bruger musikken på. Der er tale om otte sindssygt stærke, smidige, rytmisk skarpe og intense dansere, som konstant bruger de vilde rytmer og overgange i musikken til at skabe enormt smukke billeder på scenen.
X-mythologies er en virkelig vild omgang. Det er på én gang en danseforestilling, som otte dansere fra Black Box Dance Company i Holstebro lægger krop til, men på samme tid en avantgardistisk, musikalsk eksplosion i form af 10 nykomponerede stykker musik, som er lavet af komponisterne Lars Greve og Aske Zidore.
Koreografien er lavet af Tina Tarpgaard, som tidligere har vundet Reumertpriser for sine værker. Derudover lægger Savage Rose-sangerinden Anisette Koppel stemme til Greve og Zidores kompositioner. Forestillingen er i høj grad bygget op om de 10 numre, der fungerer som små afsluttede dele i forestillingsuniverset. Det giver danserne mulighed for at afsøge mange forskellige bevægelsesmuligheder, køre helt ud ad en tangent til ét nummer for derefter at stoppe op og starte forfra i en anden retning, når det næste går i gang. Musikken er meget rå, og Anisettes stemme bruges mere til forskellige afarter af klageskrig, hvisken, hyl o.l. end til egentlige tekster.
Det gode og det knap så gode
Den her forestilling blæser mig virkelig bagover. Musikken er ekstremt kompleks. Den veksler mellem metallisk skærende lyde, støjrockede, forvrængede stemninger og rytmer, der sender mine tanker mod alt fra São Paulo til Bangkok. Samtidig væver Anisettes stemme sig ind og ud af lyduniverserne og tager os med ned i de allermest desperate afkroge af menneskets udtryksmuligheder. Indimellem lyder hendes røst som et urmenneskeligt primalskrig, der utrøsteligt stiger i intensitet. Andre gange er der tale om Bollywood-agtige ordløse melodier. Der er helt vildt meget gang i musikken, som indimellem bliver helt stille og sart, men langt størstedelen af tiden brager metallisk og skærende derudaf. Det lyder ikke som noget, jeg nogensinde har hørt før, og det er virkelig heller ikke noget, jeg lige ville sætte på derhjemme, men hold kæft, hvor fungerer det godt.
Det vildeste er nemlig den måde, danserne bruger musikken på. Der er tale om otte sindssygt stærke, smidige, rytmisk skarpe og intense dansere, som konstant bruger de vilde rytmer og overgange i musikken til at skabe enormt smukke billeder på scenen. Indimellem bevæger de sig i bølgende mønstre, som om de er én stor krop. Indimellem agerer de blot sorte silhuetter på en baggrund af lys og røg. Staccato-bevægelser afløses af slowmotion. Én danser bliver kastet højt op i luften i takt til musikken og grebet af gruppen. Danserne spiller konstant sammen med musikken, hvilket virkelig giver nogle stærke effekter.
Jeg er meget imponeret over det her værk, og over hvor vellykket de mange kunstneres musikalske og fysiske udtryk passer sammen. Et vanvittigt, distortet lydunivers med en smuk og voldsom billedside til. Mange tak!
Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til vild, avantgardistisk kompositionsmusik og moderne dans.
Jeg er 24 år og bor i København. Jeg har en bachelor fra dramaturgi på Aarhus Universitet, hvor jeg også brugte et halvt år på Journalisthøjskolen. Jeg interesserer mig især for dans og fysisk teater, men ser alle former for scenekunst med et åbent sind og en legesyg nysgerrighed. Det vigtigste for mig er nærvær på scenen.