Philomenas Stemme er et dejligt bud på en fantasifuld rejse for børn, hvor publikum aldrig bliver talt ned til, men tværtimod bliver set og talt til i rette højde som både barn og voksen.
Philomena har mange spørgsmål. Rigtig mange spørgsmål. Om alt i verden. Men hendes forældre hører hende ikke, de skændes bare. Og snart taler de om skilsmisse og uduelighed. Så bliver Philomena bange. Måske er det hendes mange spørgsmål, der har gjort hendes forældre sure, så måske ville det hele være meget nemmere, hvis hun stoppede med at tale én gang for alle. Med ét er Philomenas stemme væk. I et dystert og drømmende univers, hvor angst og ensomhed tager menneskeform, leder Philomena atter efter sin stemme. Philomenas Stemme er en opera i børnehøjde, som både fungerer for voksne og børn, og som sætter ord på de mange følelser og bange anelser, man kan gå rundt med som barn.
Vi mener
Opera for børn synes at finde sin plads i det danske scenelandskab. Nu hvor både Det Kongelige Teater og Den Fynske Opera har givet stemme til børnene, melder Zangenbergs Teater sig på banen med gæstespillet Philomenas Stemme fra Scene42. Jeg tror, vi alle kan nikke genkendende til de tanker og bekymringer, som Philomena går rundt med. Jeg husker da i hvert fald tydeligt fra min egen barndom, at jeg til tider kunne føle, at mine mange spørgsmål eller konstante nysgerrighed i bestemte situationer kunne være til irritation frem for gavn. Netop fordi forestillingen berører temaer, der er så universelle, er det så fin en fortælling, komponist Steingrimur Rohloff og librettist Therese Fabricius har skabt sammen med instruktøren Jacob Schjødt.
Philomenas sind er en noget dyster affære, og scenografien understøtter det mørke univers i sin enkle scenografi, der består af trådgardiner, der alt hvordan belysningen er, skaber forskellige rum og universer. Jeg kunne godt have ønsket mig, at størstedelen af forestillingen ikke var underlagt et mørke og en uhygge, som selv jeg, som er voksen, fandt en smule i overkanten. De små glimt af lys, der nu engang er i forestillingen forekommer helt i starten og helt i slutningen, men i meget små mængder. Det ærgrer mig, for når de endelig indfinder sig, er det lysende åndehuller. Det fjerner dog ikke forestillingens berettigelse, for trods mørket, har Philomenas Stemme fine lyspunkter i bl.a. operasanger Andrea Pellegrinis portræt af lille Philomena. Andrea tager os med på en original musikalsk rejse fra Philomenas voksenår tilbage til hendes barndomsår, hvor spørgsmålene konstant presser sig på. Zangenbergs lille intime teaterrum bliver fyldt til bristepunktet af Pellegrinis store stemme. Mathias Hedegaard og Julie MeeRa Albertse giver liv til Philomenas travle og ambitiøse forældre. Det er magisk at sidde i så småt et rum og blive blæst bagover af så store stemmer.
Mini-operaens 40 minutter flyver afsted, og da Philomena endelig er trygt tilbage i sine forældres arme med stemme og sind i godt behold, forlader vi teatret med varme hjerter. Philomenas Stemme er et dejligt bud på en fantasifuld rejse for børn, hvor publikum aldrig bliver talt ned til, men tværtimod bliver set og talt til i rette højde som både barn og voksen.
Af: Clara Lindstrøm Gleerup